Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
Historisk Geologi
Undersøgelser findes der saaledes i store Mængder Ben af Flamingoer
(en nu uddød Art), Traner, Hejrer, Ibis, Snepper, Bekkasiner, Vand-
rikser, Strandløbere, Pelikaner, Maager, Ænder, Skarver og Lappedyk-
kere. Langt sjældnere er Knoglerne af andre Fugle, som ikke har levet
ved og paa Søen, men kun er kommet ned til Vandet for at drikke
eller jage, men man kender dog Duer, Hønsefugle, Spætter, Vipstjerter,
Tornskader og Krager og blandt Rovfuglene: Fiskeørne, Glenter og flere
Uglearter. Tildels de samme Fuglearter er genfundet under lignende
Omstændigheder i Ferskvandskalk ved Steinheim i Wurtemberg og ved
Weisenau ved Mainz. Ved Ries nær Nördlingen har man efter M. Neu-
mayrs Angivelser i Lag af Ferskvandskalk dannet i en miocæn Sump-
strækning fundet meget interessante Rester af en stor Pelikankoloni fra
denne Tid. Man finder talløse Knogler af Fuglene i alle Aldere, Ægge-
skaller og Rester af Rederne. De miocæne Pelikaner holdt ligesom Nu-
tidens meget af at bygge Rederne tæt ved Siden af hinanden, saa at der
efterhaanden samledes store Dynger af døde Dyr, Æggeskaller og Rede-
materiale. Alt er nu indlejret i og overlejret af Ferskvandskalken og
giver saaledes et særdeles levende Billede af Pelikankolonien ved den
miocæne Sump, skønt der er hengaaet utalte Aarmillioner, siden Fug-
lene levede her.
Over Halvdelen af de fundne Fugleformer staar nulevende Fugle-
arter saa nær, at de maa anses for at høre til samme Arter, de andre
ses vel at høre til nu uddøde Arter, men de har dog været nær be-
slægtet med nulevende Arter. Nogle af Fuglene tyder nærmest paa et
mildt tempereret Klima som i Sydeuropa, andre derimod paa mere tro-
piske Forhold.
Ganske samme Indtryk af Klimatforholdene i Miocæntiden faar man
ved nærmere Undersøgelse af det lavere Dyreliv baade paa Landjorden
og i Havet. I Mellemtyskland har man saaledes fundet en Mængde
Landsnegle, der i de mellemste miocæne Lag er af tropiske og sub-
tropiske Typer, men i de øvre miocæne Lag er Arter, der nu lever om-
kring Middelhavet, eller maa siges at være Blandinger af Arter, der
hører hjemme i Middelhavslandene, og af Arter, der nu lever i sydligere
tropiske Egne. Havdyrene viser hen til samme Forhold. Nordtysklands
Miocæn indeholder saaledes en Mængde Snegle og Muslinger, der staar
nær ved Middelhavsarter og ved Arter, der nu findes ved Madeira og
omliggende Øer, hvorimod fx. den omkring Wien meget udbredte mio-
cæne Leithakalk indeholder revbyggende Koraller og mange andre
rent tropiske Former.
Det samme Indtryk giver Floraen fra Nordtysklands miocæne Brun-
kullag. Der forekommer Rester af en Mængde stedsegrønne Løvtræer,