Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
352 Historisk Geologi Undersøgelser findes der saaledes i store Mængder Ben af Flamingoer (en nu uddød Art), Traner, Hejrer, Ibis, Snepper, Bekkasiner, Vand- rikser, Strandløbere, Pelikaner, Maager, Ænder, Skarver og Lappedyk- kere. Langt sjældnere er Knoglerne af andre Fugle, som ikke har levet ved og paa Søen, men kun er kommet ned til Vandet for at drikke eller jage, men man kender dog Duer, Hønsefugle, Spætter, Vipstjerter, Tornskader og Krager og blandt Rovfuglene: Fiskeørne, Glenter og flere Uglearter. Tildels de samme Fuglearter er genfundet under lignende Omstændigheder i Ferskvandskalk ved Steinheim i Wurtemberg og ved Weisenau ved Mainz. Ved Ries nær Nördlingen har man efter M. Neu- mayrs Angivelser i Lag af Ferskvandskalk dannet i en miocæn Sump- strækning fundet meget interessante Rester af en stor Pelikankoloni fra denne Tid. Man finder talløse Knogler af Fuglene i alle Aldere, Ægge- skaller og Rester af Rederne. De miocæne Pelikaner holdt ligesom Nu- tidens meget af at bygge Rederne tæt ved Siden af hinanden, saa at der efterhaanden samledes store Dynger af døde Dyr, Æggeskaller og Rede- materiale. Alt er nu indlejret i og overlejret af Ferskvandskalken og giver saaledes et særdeles levende Billede af Pelikankolonien ved den miocæne Sump, skønt der er hengaaet utalte Aarmillioner, siden Fug- lene levede her. Over Halvdelen af de fundne Fugleformer staar nulevende Fugle- arter saa nær, at de maa anses for at høre til samme Arter, de andre ses vel at høre til nu uddøde Arter, men de har dog været nær be- slægtet med nulevende Arter. Nogle af Fuglene tyder nærmest paa et mildt tempereret Klima som i Sydeuropa, andre derimod paa mere tro- piske Forhold. Ganske samme Indtryk af Klimatforholdene i Miocæntiden faar man ved nærmere Undersøgelse af det lavere Dyreliv baade paa Landjorden og i Havet. I Mellemtyskland har man saaledes fundet en Mængde Landsnegle, der i de mellemste miocæne Lag er af tropiske og sub- tropiske Typer, men i de øvre miocæne Lag er Arter, der nu lever om- kring Middelhavet, eller maa siges at være Blandinger af Arter, der hører hjemme i Middelhavslandene, og af Arter, der nu lever i sydligere tropiske Egne. Havdyrene viser hen til samme Forhold. Nordtysklands Miocæn indeholder saaledes en Mængde Snegle og Muslinger, der staar nær ved Middelhavsarter og ved Arter, der nu findes ved Madeira og omliggende Øer, hvorimod fx. den omkring Wien meget udbredte mio- cæne Leithakalk indeholder revbyggende Koraller og mange andre rent tropiske Former. Det samme Indtryk giver Floraen fra Nordtysklands miocæne Brun- kullag. Der forekommer Rester af en Mængde stedsegrønne Løvtræer,