Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

354 Historisk Geologi selve „Redskabet'1, der findes, kun spiller en underordnet Rolle, men Fundfor- holdene og den nøjagtige Undersøgelse af de Lag, hvori Stenfliserne findes, er af overvejende Vigtighed, maa siges i lige høj Grad at høre ind under Geolo- giens og den forhistoriske Arkæologis Omraade. Disse Fund fra miocæne Lag har derfor ogsaa som alle Grænselande været meget omstridt og har i de sidste 40 Aar været Genstand for de bitreste Meningsudvekslinger indenfor de Lærdes Kreds. Nogle Geologer og Arkæologer har anset Fundene for sikre Beviser paa Menneskers Tilstedeværelse i Miocæntiden og endog udtalt sig om disse Men- neskers Kulturstandpunkt, om, hvorvidt de havde Sprogets Gave m. m. Andre Forskere har dels benægtet, at de fundne Stenstykker var Kunstprodukter, eller naar Stenstykkernes Karakter af Kunstprodukter ikke lod sig benægte, har man benægtet, at Stenfliserne overhovedet var fundet i miocæne Lag. Eolit- fornægterne har sikkert i adskillige Tilfælde Ret, da Stenflisernes Art oftest er meget tvivlsom og Undersøgelserne af, i hvilke Lag de er fundne, næppe altid har været drevet med tilbørlig Omhu og kritisk Sans. Paa den anden Side er der af de Eolittroende og af rent neutrale Forskere efterhaanden frem- draget saa mange Fund paa saa mange forskellige Steder, at det dog er sand- synligt, at nogle af Fundene virkelig har Beviskraft. Nogle af de mest bekendte Fund af Eoliter fra miocæne Lag er følgende: I Tredserne i forrige Aarhundrede indsamlede Abbed Bourgeois, som var Rektor for den lærde Skole i Pontlevy i utvivlsomt miocæn Ferskvandskalk ved Thenay S. f. Orleans en Mængde spidse og skarpkantede Flintfliser, som efter hans Mening bar Spor af at være frembragt og benyttet af Mennesker. Bourgeois fremlagde sine Fund ved Antropolog- og Arkæologkongressen i Paris i 1867, men næsten alle stillede sig afvisende overfor Bourgeois og vilde ikke aner- kende hans Flintstykker som virkelige „Oldsager" eller for overhovedet at være Kunstprodukter. I 1880 fremviste C. Ribeiro ved en Kongres i Lissabon en Del Flintstykker, som i høj Grad saa ud til at være bearbejdet, og som angaves at være fundet i øvre miocæne Lag ved Otta i Tajo’s Floddal sammen med Knogler af den tretaaede Hest og andre miocæne Dyr. Kongresdeltagerne gjorde en Ekskursion til Findestedet, og der blev fundet flere utvivlsomt af Mennesker bearbejdede Flintstykker, men Anskuelserne om, hvorvidt disse Kunstprodukter stammede fra de miocæne Lag, var meget divergerende. I 1877 fandt Dr. Rames paa flere Steder ved Aurillac i Departementet Cantal i Frankrig en Mængde formentlig bearbejdet Flintstykker sammen med Knogler af Dinotherium, Mastodont, miocæne Heste- og Næsehornarter og andre miocæne Dyr. De samme Forekomster er senere i 1903 undersøgt af Professor H. Klaatsch fra Heidelberg og i 1905 af Professor M. Verworn fra Göttingen. Efter disse Mænds Angivelser findes der i utvivlsomt uforstyrrede miocæne Lag mellem mange Knogler af typiske miocæne Dyr (Dinotherium, tretaaet Hest m. fl.) i Omegnen af Aurillac en stor Mængde Flintstykker, som utvivlsomt bærer Mærker af at have været brugt som Ægværktøj og at være blevet tildan- net i bestemt Øjemed. Man mener endog mellem de forskellige Stenstykker at kunne skælne mellem Former af bestemte Typer, som man tilskriver forskellig Anvendelse som Knive, Skrabere, Hakkeblade o. s. v., hvad der dog vistnok maa henføres under de rene Gisninger. Andre Steder i Frankrig, England og Birma har man fundet lignende Eoliter i miocæne Lag, og i udstrakt Maalestok er der gjort Eolitfund af den belgiske