Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

362 Historisk Geologi Kvartærformationen. I Indledningen til Beskrivelsen af det kænozoiske Tidsrum (Side 323) er allerede hentydet til den store Forandring i Klimatforholdene, som opstod i Kvartærperioden. Medens der som omtalt i den største Del af Tertiærperioden i Europa og Nordamerika havde hersket et i Begyn- delsen helt tropisk, senere hen et varmt tempereret Klima, indtraf i Kvartærperioden en Istid, under hvilken Nordeuropa og Nordamerika blev dækket af en uhyre Landis, hvorved alt levende blev udryddet indenfor det isdækkede Omraade, og hvorved der i Nærheden af dette Omraade, fx. i Frankrig, kom til at herske arktiske Klimatforhold med arktisk Plante- og Dyreliv. Denne uhyre indgribende Forandring maa dog antages at have gaaet for sig ganske gradvis i Løbet af mange Aartusinder, saa at Plante- og Dyrelivet fik Lejlighed til langsomt at omformes, dels ved, at Arterne omdannedes og blev i Stand til at taale Kulden og de forandrede Livsbetingelser, dels ved, at de Arter, der ikke var saa plastiske, at de kunde udføre denne Omformning, uddøde eller udvandrede Syd paa, og gav Plads for andre mere haardføre Arter, der kom vandrende ind fra Egne med koldere Klima som Forløbere for Isen. Der vil i det følgende blive givet Eksempler paa disse Omskift- ninger i Plante- og Dyrelivet. Undersøgelserne herover frembyder dog forskellige Vanskeligheder navnlig med Hensyn til Tidsbestem- melsen af de Lag, hvori der findes Plante- og Dyrelevninger. Dette beror for en Del paa, at Klimatforholdene ved Istidens Slutning maa antages at have været meget nær de samme som ved Istidens Begyn- delse, saa at det ikke altid er muligt at afgøre et Lags geologiske Alder efter dets Indhold af Dyre- eller Plantelevninger. Finder man saaledes et Jordlag, der indeholder Levninger af saa typisk arktiske Former som fx. Polarpil og Moskusokse, kan Laget lige saa godt være dannet umid- delbart før Istiden, altsaa præglacialt, som efter Istiden, altsaa være postglacialt, ikke at tale om, at Laget ogsaa kan være interglacialt, dannet i et eller andet Tidsrum (indenfor Istiden), hvor Isen for en kort Tid havde trukket sig tilbage. I alle disse Tilfælde kan man altsaa ikke benytte Dyre- eller Plantelevningerne til at fastslaa paagældende Lags geologiske Alder, men man maa særligt tage Hensyn til Lejringsfor- holdene. Studiet af Lejringsforholdene i Glacialdannelserne frembyder dog ofte betydelige Vanskeligheder, da Lagene under Isbevægelsen kan være bragt ud af Leje, sammenskudt og forflyttet paa mangehaande kompliceret Maade. Kvartærperioden lader sig paa naturlig Maade dele i tre Afsnit, hvoraf Tiden før Istiden er det første, Istiden det andet, og Tiden efter Istiden det tredie og sidste Tidsrum, der strækker sig helt ned i Nutiden.