Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 363 Den præglaciale Tid, der gik forud for Istiden, kaldes ogsaa Plejstocæn*). Allerede i de engelske pliocæne Craglag kunde man, som omtalt Side 360, spore en betydelig Temperaturaftagning, efterhaanden som Pliocæntiden skred frem, saa at Skaldyrene ved Englands Kyst fik et mere og mere nordligt Præg. Dette gælder til en vis Grad ogsaa om Landjordens Fauna, men endnu fandtes der dog et Stykke ind i den plejstocæne Tid en mærkelig Blanding af forskellige Dyreformer, dels med sydligt, dels med nordligt Præg. Flere Steder i Tyskland og Frank- rig kender man Lag fra plejstocæn Tid, der viser disse Forhold, men særligt i England langs Kysten af Norfolk findes der meget interes- sante Dannelser fra denne Tid. Her findes over milelange Strækninger ovenpaa de pliocæne Craglag en Række Aflejringer, der i Reglen kun er faa Meter, men sine Steder naar op til 25 M. Tykkelse. De kaldes Cromer Skovlagene (the forest beds of Cromer**). Der findes blandt dem Lag med marine Skaller, men desuden Laguneaflejringer og Fersk- vandslag, saasom Dynd og Tørvelag med en Mængde Grene, Stammer, Træstubbe, Rødder, Gran- og Fyrrekogler, Frø, Mos og andre Lev- ninger af Land- og Vandplanter. Man kender fra Cromerlagene Eg, Birk, El, Hassel, Slaaen, Hvidtjørn, Gran, „skotsk Fyr“, Vandplanter som hvid og gul Aakande, Bukkeblad, Hornblad (Ceratophyllum) m. fl. Herimellem findes Skaller af Ferskvandsbløddyr saasom Unio, Paludina, Planorbis, Limnaea, som endnu lever i England, men ogsaa sydlige Former og helt uddøde Arter. Et Par Krybdyrarter og henimod en Snes Fuglearter kendes ogsaa, men navnlig Pattedyrene frembyder Interesse. Af de almindelige nulevende Arter haves af Rovdyr: Ulv, Ræv, Skov- maar, Jærv, men desuden Hulehyæne***), Hulebjørn og Ursus ferox fossilis, som af nogle anses for at staa den store amerikanske Graabjørn meget nær. Ligeledes fandtes nogle store panteragtige Kattearter og endog den fra Pliocæn kendte Sabelkat (Fig. 219, Side 35Q). Af Hjorte fandtes henimod en halv Snes nu uddøde Arter, hvoriblandt den senere beskrevne Megaceros eller Kæmpehjort, men ogsaa Raadyr og Kronhjort af samme Arter som de nulevende. Det samme gælder Vildsvin, Spids- mus, Muldvarp, Pindsvin, Egern, Skovmus, Markmus, Vandrotte, Bæver, *) Plejstocæn — mest ny brugtes navnlig tidligere som Betegnelse for hele Kvartærperioden, men har efterhaanden faaet den snævrere — og rigtigere — Begrænsning, saa at det nu af de fleste Geologer kun benyttes til at betegne Kvartærperiodens første Afsnit. **) Disse Lag regnes af nogle Geologer for pliocæne, af andre for plej- stocæne. ***) Hulehyænen anses af nogle Zoologer for en uddød selvstændig Art, medens andre anser den for identisk med den nulevende Hyaena crocuta, den plettede Hyæne.