Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

364 Historisk Geologi men tillige fandtes en nu uddød stor Bæverart Trogontherium Cuvieri, som har haft en vid Udbredelse og bl. a. Steder ogsaa er fundet i plej- stocæne Lag ved det azowske Hav. I Cromerlagene findes yderligere to Arter af Vildhest samt Uroksen. Det hele giver os et Billede af rig Fauna fra et Græs- og Skovland under nordlige Bredder, der i sin Ka- rakter ikke var meget forskellig fra det faunistiske Billede, England frembød i Oldtiden ved Romernes Indtrængen i Landet. Men foruden de anførte Dyr fandtes store Tykhuds saasom Elephas antiquus, Elephas meridionalis og en Elefant til, der har staaet den lidt senere optrædende Mammut nær. Yderligere Flodhest og to Arter Næse- horn, hvoraf den ene er en mere sydlig Form, den anden menes at staa det sammen med Mammuten optrædende lodne Næsehorn nær. Man ser altsaa, at i det Afsnit af Plejstocæntiden, i hvilket Cromer- lagene blev aflejret, har Plante- og Dyrelivet i England allerede afpasset sig til de koldere Klimatforhold. Men Landjordens Pattedyrfauna viser en temmelig broget Blanding af nordlige og sydlige Former, hvad der er let forklarligt, naar man erindrer, at England endnu i den plej- stocæne Tid var landfast med Frankrig og det øvrige Europa og der- igennem sandsynligvis ogsaa med Nordafrika, som Kaartskitsen Fig. 214, Side 350 viser. Forholdene i England har mindet om de nuværende Forhold i Dyrelivet i visse Egne af Sydsiberien, hvor Kongetiger og Po- larræv endnu har samme Jagtdistrikter til forskellige Aarstider. Men langs Englands Havkyster færdedes saa nordiske Dyreformer som Fin- hval, Narhval, Hvidfisk, Hvalros og Grønlandssæl, sammen med tilsva- rende lavere nordiske Dyreformer. Cromerlagene overdækkes af Lag, der bærer Vidnesbyrd om, at nu er der indtraadt en saa stærk Varme- forringelse, at Skovtræer ikke mere kan trives, men de nøjsomme ark- tiske krybende Pil og Dværgbirk har taget Skovens Plads, og Polarræv, Rensdyr og Moskusokse har afløst de nævnte Slette- og Skovdyr. Disse Lag med arktisk Flora og Fauna overlejres atter af rene Istidslag: Moræner med isskurede Sten. Førend der gaas nærmere ind paa Enkelthederne angaaende Istiden, maa der dog dvæles lidt ved Istidsstudiernes historiske Side. Dette Af- snit af Geologiens Historie frembyder dels meget af Interesse i sig selv, dels viser det paa en lærerig Maade karakteristiske Træk af den nyere Naturvidenskabs Udviklingsgang. Men ser ret, hvorledes der maa kæm- pes og arbejdes ad Forskningens Vej, medens „Arbejdshypotheserne“ svinger fra den ene Yderlighed til den anden, indtil Pendulet falder i Ro netop i Ligevægtsstillingen, naar Maalet: Sandhedens Erkendelse er naaet.