Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 Historisk Geologi 365 Istids-Studiernes historiske Udvikling20). Det er tidligere blevet omtalt, hvorledes Grundlaget for den viden- skabelige Geologi for de ældre Dannelsers Vedkommende blev lagt ved den af A. G. Werner opstillede geologiske Systematik, hvis ensidige „Neptunisme“ modtog Korrektion og videregaaende Udvikling gennem I. Hutton’s „plutoniske“ Teorier, og hvorledes endelig Ch.Lyell gav den geologiske Videnskab fast Grund at staa paa ved at vise, hvorledes Stu- diet af Naturkræfternes Virken i Nutiden maa være Hovedrettesnoren ved Udredningen af Forholdene i de længst forsvundne geologiske Tids- rum. Medens der under fuld Benyttelse af de Lyell’ske Principer skete mægtige Fremskridt i Forstaaelsen af og i Kendskaben til de ældre Dannelser, varede det længe, inden man kom til Klarhed over de yngste Dannelser: de i Kvartærperioden dannede Jordlag. Man kan med fuld Ret sige, at Grunden hertil netop laa i, at man ved Undersøgelsen af disse Jordlag ikke fulgte de Lyell’ske Principer, men lod Fantasien raade i Stedet for at komme til Klarhed over, hvor og hvorledes der nu til Dags dannes Jordlag af samme Beskaffenhed som de kvartære Istidslag i Nord- og Mellemeuropa. Mærkelig nok laa Skylden herfor, som vi skal se, i fremtrædende Grad hos Lyell selv. For Alpeomraadets Vedkommende, hvor man havde de nulevende Gletscheres Flytblokke og Moræner liggende som tydelige Vidnesbyrd om Isens Virkemaade, kom man først til et Resultat. For Nordeuropas Vedkommende varede det over 30 Aar længere, skønt John Playfair, der var Professor i Geologi i Edinburg, allerede 1802 havde fremsat en An- skuelse om, at de mange store Flytblokke, som findes spredt ud over Nord- og Mellemeuropa, nødvendigvis maatte være transporterede til deres nuværende Plads af tidligere tilstedeværende Gletschere, da Glet- schere var de eneste Virkemidler, Naturen kunde anvende til at flytte rundt med saa store Masser, som mange af Flytblokkene var. Senere hen i 1816 viste Playfair yderligere, at i Alperne maa Gletscherne tid- ligere have haft en meget større Udbredelse end nu, da Brudstykker af Højalpernes Granit er flyttet langt op paa Jurabjergenes Skraaninger tværs over Genfersøen. Men Playfairs Angivelser vakte dog ikke syn- derlig Opmærksomhed hos Geologerne. Der maatte adskillige Aarræk- kers Gletscherstudier i Alperne til, før Playfairs Anskuelser vandt Til- slutning. Ingeniøren Venetz viste dog 1821, hvorledes man rundt om i Alpedalene kunde paavise, at Gletscherne tidligere havde haft en større Udbredelse end nu, men de ledende Geologer vægrede sig endnu en Tidlang for at tillægge disse Vidnesbyrd nogen almengældende Betyd- ning. Den berømte Alpeforsker Charpentier var en af de første, der slut- tede sig til Teorien om Alpegletschernes tidligere større Udbredelse.