Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
373
Aarsagerne til Istiden.
Der har været gjort mange Forsøg paa at forklare Grunden til, at
Jorden efter Tertiærtidens varme Klima i Kvartærtiden blev udsat for
en saa mægtig Afkøling, men det kan ikke siges, at nogen enkelt af de
mange fremsatte Hypoteser om den kvartære Istids Aarsager har vundet
almindelig Tilslutning. Den kvartære Istid staar dog ikke mere som en
enkelt isoleret Begivenhed, men som man vil vide, i Følge hvad der tid-
ligere er udviklet, har det ved nærmere Undersøgelse vist sig, at der
ogsaa i endnu langt ældre Jordperioder har været „Istider", maaske dog
næppe af saa gennemgribende Art som den kvartære Istid.
Man har saaledes:
Fra kambrisk Tid
Fra devonisk Tid
Fra Karbontiden j
og permisk Tid |
Fra Kvartærtiden ।
Fra Nutiden
Isskurede Klipper dækket af Morænekonglome-
rat med isskurede Sten i Varanger i Finmarken
(Norge). Morænekonglomerat med isskurede
Sten ved Jangtsekiang (Kina).
Konglomerat af Morænegrus med isskurede Sten
i den gamle røde Sandsten i Skotland og
det nordlige England.
Nedisningen af Gondivanaland, der strakte sig
mellem Indien, Australien og Sydafrika.
Nedisningen af Nord- og Mellemeuropa, Nord-
amerika m. m.
Nedisningen af Grønland, Spitsbergen og andre
arktiske Egne samt Antarktika (omkring Syd-
polen).
Ser man hen til nutidige Forhold, hvor Isbedækningerne særlig er
samlet om Nord- og Sydpolen, ligger det nær at forklare de tidligere
Istider ved Polforskydninger, i Særdeleshed da det ved astronomiske
Undersøgelser viser sig, at Polerne virkelig synes at være Genstand for
smaa periodiske Forskydninger, saa at større Forskydninger i Fortiden
ikke kan benægtes. Polforskydninger har derfor ogsaa i tidligere Tid
været benyttet fx. til at forklare den mærkelige permo-karboniske Is-
tid. Der er dog flere Forhold, som ikke finder nogen tilfredsstillende
Forklaring ved Hypotesen om „Vandrepoler11 eller Polforskydninger. I
Nutiden ser vi, at det ikke udelukkende er Polnærhed og et koldt
Klima, der betinger Nedisningerne. Nordsiberien har saaledes nutildags
et Klima, der er mindst lige saa koldt som Grønlands, men er ikke og
har næppe nogensinde været dækket af Indlandsis. Grunden er uden
Tvivl, at Siberien har et tørt Klima, men Grønland har stærk Nedbør,
saa at Fugtigheden altsaa maa spille en lige saa stor Rolle som Kulden.