Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Historisk Geologi 373 Aarsagerne til Istiden. Der har været gjort mange Forsøg paa at forklare Grunden til, at Jorden efter Tertiærtidens varme Klima i Kvartærtiden blev udsat for en saa mægtig Afkøling, men det kan ikke siges, at nogen enkelt af de mange fremsatte Hypoteser om den kvartære Istids Aarsager har vundet almindelig Tilslutning. Den kvartære Istid staar dog ikke mere som en enkelt isoleret Begivenhed, men som man vil vide, i Følge hvad der tid- ligere er udviklet, har det ved nærmere Undersøgelse vist sig, at der ogsaa i endnu langt ældre Jordperioder har været „Istider", maaske dog næppe af saa gennemgribende Art som den kvartære Istid. Man har saaledes: Fra kambrisk Tid Fra devonisk Tid Fra Karbontiden j og permisk Tid | Fra Kvartærtiden । Fra Nutiden Isskurede Klipper dækket af Morænekonglome- rat med isskurede Sten i Varanger i Finmarken (Norge). Morænekonglomerat med isskurede Sten ved Jangtsekiang (Kina). Konglomerat af Morænegrus med isskurede Sten i den gamle røde Sandsten i Skotland og det nordlige England. Nedisningen af Gondivanaland, der strakte sig mellem Indien, Australien og Sydafrika. Nedisningen af Nord- og Mellemeuropa, Nord- amerika m. m. Nedisningen af Grønland, Spitsbergen og andre arktiske Egne samt Antarktika (omkring Syd- polen). Ser man hen til nutidige Forhold, hvor Isbedækningerne særlig er samlet om Nord- og Sydpolen, ligger det nær at forklare de tidligere Istider ved Polforskydninger, i Særdeleshed da det ved astronomiske Undersøgelser viser sig, at Polerne virkelig synes at være Genstand for smaa periodiske Forskydninger, saa at større Forskydninger i Fortiden ikke kan benægtes. Polforskydninger har derfor ogsaa i tidligere Tid været benyttet fx. til at forklare den mærkelige permo-karboniske Is- tid. Der er dog flere Forhold, som ikke finder nogen tilfredsstillende Forklaring ved Hypotesen om „Vandrepoler11 eller Polforskydninger. I Nutiden ser vi, at det ikke udelukkende er Polnærhed og et koldt Klima, der betinger Nedisningerne. Nordsiberien har saaledes nutildags et Klima, der er mindst lige saa koldt som Grønlands, men er ikke og har næppe nogensinde været dækket af Indlandsis. Grunden er uden Tvivl, at Siberien har et tørt Klima, men Grønland har stærk Nedbør, saa at Fugtigheden altsaa maa spille en lige saa stor Rolle som Kulden.