Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
68 gjøre Instrumentet ubrugeligt til Middagsobservationer, kan man paa Sydsiden udskære en tilstrækkelig bred Spalte i den. Dog vil denne King altid for et Par korte Tidsrum af Dagen gjøre Instrumentet deelviis ubrugeligt. Ligeledes vil ved Jævndøgnstid Solen være i den inddeelte Rings Plan og Inddelingen vil derfor være beskygget. Denne Ulempe kunde for Øvrigt tildeels hæves ved, at man gjorde den nord- lige Halvdeel af den nævnte Ring noget bredere end den sydlige. Solskiven eller Soluret, som man snarere burde sige, da der ofte slet ingen Skive er, var allerede bekjendt i Old- tiden. Grækerne og Romerne byggede sig Solure ved at udgrave en halvkugleformet Fordybning i en fast liggende Steen og sætte en tynd Stang af Træ eller Metal gjennem Kuglens Centrum i Retning mod Polarstjernen. Udhulingen maatte altsaa vende sin Aabning mod Syd, og en indhugget Cirkel forestillede Æqvator og var forsynet med Timestre- gerne. Et saadant Solur af Marmor fandtes for omtrent 100 Aar siden ved Udgravningen af Pompeji. Det var imid- lertid indrettet for en Polhøide eller Brede af omtrent 29 Grader, saa at det muligviis er fabrikeret i Ægypten og bragt til Italien som Krigsbytte. I Rom, og senere hen ogsaa i enhver af Italiens andre store Stæder, var der op- stillet et Solur paa Torvet, hvor man altsaa maatte gaa hen for at faa Tiden at vide. En berømt indisk Astro- nom Jayasinha kom til det Resultat, at Ufuldkommenheden ved de astronomiske Bestemmelser for en stor Deel skrev sig fra, at man arbeidede med smaa Instrumenter af Metal. Han byggede derfor i Begyndelsen af forrige Aarhundrede i Delhi, Benares og flere Steder Instrumenter af Steen og Muurværk af kæmpemæssige Dimensioner, deriblandt Solure af Størrelse som et heelt Slot. Figur 16 viser os et saadant Solur i Delhi; i Baggrunden sees Indretninger af lignende Art. Den øverste skraa Flade af den midterste Muurpille forestiller Stiften, der viser modHimmelpolen; dens Længde er 118 engelske Fod (= 114,6 danske) altsaa større end Rundetaarns Høide; Toppens Høide over Jorden er omtrent 60 engelske Fod. Muurbuen paa begge Sider af denne Pille svarer til den inddeelte Ring paa Fig. 15; dens Radius.