Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
gjøre Instrumentet ubrugeligt til Middagsobservationer, kan
man paa Sydsiden udskære en tilstrækkelig bred Spalte i
den. Dog vil denne King altid for et Par korte Tidsrum
af Dagen gjøre Instrumentet deelviis ubrugeligt. Ligeledes
vil ved Jævndøgnstid Solen være i den inddeelte Rings Plan
og Inddelingen vil derfor være beskygget. Denne Ulempe
kunde for Øvrigt tildeels hæves ved, at man gjorde den nord-
lige Halvdeel af den nævnte Ring noget bredere end den
sydlige.
Solskiven eller Soluret, som man snarere burde sige,
da der ofte slet ingen Skive er, var allerede bekjendt i Old-
tiden. Grækerne og Romerne byggede sig Solure ved at
udgrave en halvkugleformet Fordybning i en fast liggende
Steen og sætte en tynd Stang af Træ eller Metal gjennem
Kuglens Centrum i Retning mod Polarstjernen. Udhulingen
maatte altsaa vende sin Aabning mod Syd, og en indhugget
Cirkel forestillede Æqvator og var forsynet med Timestre-
gerne. Et saadant Solur af Marmor fandtes for omtrent
100 Aar siden ved Udgravningen af Pompeji. Det var imid-
lertid indrettet for en Polhøide eller Brede af omtrent 29
Grader, saa at det muligviis er fabrikeret i Ægypten og
bragt til Italien som Krigsbytte. I Rom, og senere hen
ogsaa i enhver af Italiens andre store Stæder, var der op-
stillet et Solur paa Torvet, hvor man altsaa maatte gaa
hen for at faa Tiden at vide. En berømt indisk Astro-
nom Jayasinha kom til det Resultat, at Ufuldkommenheden
ved de astronomiske Bestemmelser for en stor Deel skrev
sig fra, at man arbeidede med smaa Instrumenter af Metal.
Han byggede derfor i Begyndelsen af forrige Aarhundrede
i Delhi, Benares og flere Steder Instrumenter af Steen og
Muurværk af kæmpemæssige Dimensioner, deriblandt Solure
af Størrelse som et heelt Slot. Figur 16 viser os et saadant
Solur i Delhi; i Baggrunden sees Indretninger af lignende
Art. Den øverste skraa Flade af den midterste Muurpille
forestiller Stiften, der viser modHimmelpolen; dens Længde
er 118 engelske Fod (= 114,6 danske) altsaa større end
Rundetaarns Høide; Toppens Høide over Jorden er omtrent
60 engelske Fod. Muurbuen paa begge Sider af denne
Pille svarer til den inddeelte Ring paa Fig. 15; dens Radius.