Om Tidens Udmaaling og Inddeling

67 Viser Skyggen os nu den 1ste April, at Klokken efter sand Soltid er 6 Aften, saa vide vi, at vort Solur paa den Tid maa gaa mindre end 4 Minuter, men mere end '3^2 Minut for sagte, og et simpelt Raisonnement vil lære os, at da det nævnte Tidspunkt ligger 6 Timer efter den 1ste Dags Middag, medens Solen er 24 Timer om at vinde det halve Minut, som den d. 2den Aprils Middag er kommen Uret nærmere, saa vil den Kl. 6 vedkommende Aften kun have vundet Fjerdedelen af et halvt Minut, altsaa 1/8 Minut, saa at den altsaa paa dette Tidspunkt endnu gaaer 37/8 Minut for sagte. Klokken vil altsaa være 37/8 Minut over 6, idet Skyggen passerer Stregen ved Sextallet. Kun de færreste Solskiver ere imidlertid saa nøiagtigt udførte og opstillede, at en saa omhyggelig Beregning kan finde Anvendelse. Som oftest er Skyggen alt for ubestemt, til at Instrumentet kan aflæ- ses med videre Skarphed, og det er i saa Tilfælde nemmest blot at foretage den Correction, som i Almanakken findes for samme Dags Middag. Der er dog den Ulempe ved den nys beskrevne Sol- skive, at den kun kan bruges i Sommerhalvaaret. Fra d. 23. September til d. 20. Marts er Solen under Æqvator, altsaa under Ski- vens Plan. Skivens Over- side vil altsaa ikke være belyst, og Stiften vil ikke kunne udpege Klokkeslettet i dette Tidsrum. Isteden- for en Skive anvender man derfor oftere en Ring og indretter Soluret som Fig. 15 udviser. Skyggen frem- bringes her af en tynd, ud- spændt Metaltraad og kan altsaa blive temmelig fiin. For at den lodrette Ring, der bærer Traaden, ikke skal skygge for denne lige i Middagsstunden og derved Fig. 15. Æqvatorial-Solur. 7