Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
■giver man denne den rette Høide, og ved Hjælp af en fiin,
lodret Traad, der er anbragt inden i Kikkerten midt i dens
Synsfelt, kan man da med en Nøiagtighed af omtrent Vi o
Secund bestemme det Øieblik, da Stjernen passerer
Syd eller Traaden i Synsfeltet. Er det Solen, man obser-
verer, mærker man sig de to Tidspunkter, da dens høire og
venstre Rand berører Traaden; det Øieblik. der ligger midt
imellem disse to Tidspunkter, er da det søgte Culminations-
øieblik.
Hvor man. som i det daglige Liv, ikke bryder sig om
en saa stor Nøiagtighed, kan man imidlertid nøies med
simplere Instrumenter, og vi skulle nu omtale et Par saa-
danne, som endog gjøre os uafhængige af selve Culminations-
øieblikket, nemlig, de saakaldte Solskiver. Ved Hjælp af
Almanakken og en god Solskive kan man i et hvilket som
helst Solskinsøieblik med tilstrækkelig Tilnærmelse finde det
rette Klokkeslet.
Man har to Hovedformer af Solskiver. For at forstaa
den første Form kunne vi igjen gaa ud fra vort tidligere
Instrument, altsaa tænke os en cirkelrund Skive, hvis øverste
Flade vender lige mod Polarstjernen. Istedenfor Viseren an-
bringe vi imidlertid nu en Stift i Skivens Centrum og vin-
kelret paa denne; selve Stiften peger altsaa ogsaa lige mod
Himlens Pol. Forsyne vi nu Skiven med Tal ganske som
før, vil Stiften altsaa, naar Solen staaer lige i Syd. kaste
Skygge langs Skivens Nordlime og altsaa pege paa Tallet
12 eller angive, at nu er Klokken 12 Middag efter sand
Soltid. Efterhaanden, som Solen bevæger sig fra Syd mod
Vest, vil Skyggen af Stiften dreie sig fra Nord mod . Øst
og altsaa passere Tallene 1, 2, 3 osv., og da Solens Bevæ-
gelse for den enkelte Dags Vedkommende kan betragtes
som en jævn Omdreining om Stiften, vil Skyggen altsaa
passere et nyt Tal, hver Gang der paany er forløben V24
af den sande Soldag. Lad os nu. antage, at vi skrive d.
1ste April 1882! Af Almanakken finde vi, at Solen den
Dag culminerer omtrent Kl. 12 og 4 Minuter. Solen gaaer
altsaa i det Øieblik 4 Minuter for sagte. Den næste Dags
Middag skeer Culminationen omtrent 3l/2 Minut efter 12.
»Solen gaaer altsaa den Dags Middag 3x/2 Minut for sagte.