Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
66 ■giver man denne den rette Høide, og ved Hjælp af en fiin, lodret Traad, der er anbragt inden i Kikkerten midt i dens Synsfelt, kan man da med en Nøiagtighed af omtrent Vi o Secund bestemme det Øieblik, da Stjernen passerer Syd eller Traaden i Synsfeltet. Er det Solen, man obser- verer, mærker man sig de to Tidspunkter, da dens høire og venstre Rand berører Traaden; det Øieblik. der ligger midt imellem disse to Tidspunkter, er da det søgte Culminations- øieblik. Hvor man. som i det daglige Liv, ikke bryder sig om en saa stor Nøiagtighed, kan man imidlertid nøies med simplere Instrumenter, og vi skulle nu omtale et Par saa- danne, som endog gjøre os uafhængige af selve Culminations- øieblikket, nemlig, de saakaldte Solskiver. Ved Hjælp af Almanakken og en god Solskive kan man i et hvilket som helst Solskinsøieblik med tilstrækkelig Tilnærmelse finde det rette Klokkeslet. Man har to Hovedformer af Solskiver. For at forstaa den første Form kunne vi igjen gaa ud fra vort tidligere Instrument, altsaa tænke os en cirkelrund Skive, hvis øverste Flade vender lige mod Polarstjernen. Istedenfor Viseren an- bringe vi imidlertid nu en Stift i Skivens Centrum og vin- kelret paa denne; selve Stiften peger altsaa ogsaa lige mod Himlens Pol. Forsyne vi nu Skiven med Tal ganske som før, vil Stiften altsaa, naar Solen staaer lige i Syd. kaste Skygge langs Skivens Nordlime og altsaa pege paa Tallet 12 eller angive, at nu er Klokken 12 Middag efter sand Soltid. Efterhaanden, som Solen bevæger sig fra Syd mod Vest, vil Skyggen af Stiften dreie sig fra Nord mod . Øst og altsaa passere Tallene 1, 2, 3 osv., og da Solens Bevæ- gelse for den enkelte Dags Vedkommende kan betragtes som en jævn Omdreining om Stiften, vil Skyggen altsaa passere et nyt Tal, hver Gang der paany er forløben V24 af den sande Soldag. Lad os nu. antage, at vi skrive d. 1ste April 1882! Af Almanakken finde vi, at Solen den Dag culminerer omtrent Kl. 12 og 4 Minuter. Solen gaaer altsaa i det Øieblik 4 Minuter for sagte. Den næste Dags Middag skeer Culminationen omtrent 3l/2 Minut efter 12. »Solen gaaer altsaa den Dags Middag 3x/2 Minut for sagte.