Om Tidens Udmaaling og Inddeling

65 i samme Øieblik at stille vort Ur efter Fortegnelsen for at faa det til at vise rigtigt. Denne Fremgangsmaade er ad- skilligt bekvemmere end den foregaaende og bliver derfor ogsaa ofte benyttet. Den sædvanlige lille danske Almanak ligesom ogsaa „Skrive- og Reisekalenderen“ indeholder den omtalte Fortegnelse over Culminationsklokkeslettene; det gjælder altsaa blot om at finde en nem Maade at bestemme Culminationsøieblikket paa. Opreiser man, hvor Solen kan komme til at skinne, en lodret Stang paa vandret Grund, har man allerede et til- strækkeligt Apparat. Stangen vil altsaa i Solskinsveir kaste Skygge, og denne Skygge vil, naar Solen culminerer eller staaer lige i Syd. vise lige mod Nord. Veed man ikke nøi- agtigt, hvor Nord er (Compasset har, som bekjendt, Misviis- ning vestefter), behøver man blot at slaa Kredse om Stan- gens Fodpunkt som Centrum og mærke sig, hvor Enden af Stangens Skygge, efterhaanden som Dagen skrider frem, netop naaer til en af disse Kredse Formiddag og Eftermiddag. Dette vil for hver enkelt Kreds skee i lige store Afstande Vest og Øst for Nordlinien, og denne kan altsaa findes ved Halve- ring af ethvert af Kredsstykkerne mellem de to Mærker. Jo nøiagtigere Midtpunkterne ligge i en ret Linie, desto omhyggeligere har man sat sine Mærker. I det Øieblik, man seer Stangens Skygge falde i Nord- linien, skal Uret altsaa angive det Klokkeslet, der findes i Almanakken for den Dags Solculmination. Den 17. Mai 1882 skal man f. Ex. efter Reisekalenderen i Culminations- øieblikket stille sit Ur paa 3 Minuter 50 Secunder før 12. Naturligviis maa man have bygget sit Apparat mecl stor Omhu for at kunne finde Culminationsøieblikket med en Skarphed af et Secund; men til de fleste Øiemed vil Nøi- agtigheden af % eHer Va Minut jo ogsaa være tilstrækkelig. Paa Observatorierne, hvor man tilstræber den yderste Nøi- agtighed. bestemmer man Culminationsøieblikket for Solen eller en anden Stjerne ved Hjælp af et saakaldet Passage- instrum ent. Dette bestaaer af en Kikkert, som kan dreies om en vandret Axe, der viser i Øst og Vest, medens Kikkerten selv viser nøiagtig i Nord og Syd. Naar Stjer- nen nu er saa nær ved Syd, at den kan komme i Kikkerten,