Om Tidens Udmaaling og Inddeling

64 Aar netop vandrer Himlen lige saa mange Gange rundt som den virkelige Sol. Dette opdigtede Himmellegeme kal- des Mi del els olen, og den efter Middelsolen regulerede Tid kaldes til Forskjel fra Stjernetiden og den sande Soltid Mi cl delsolstid eller sædvanlig Tid. Det er denne Tid. vore sædvanlige Ure angive eller skulde angive. Ligesom Aaret har 366% nøiagtig lige lange Stjernedage og 3657^ omtrent lige lange sande Soldage (idet der fra Culmina- tion til Culmination af den virkelige Sol bestandig er om- trent 24 sædvanlige Timer), saaledes har Aaret altsaa 365x/4 nøiagtig lige lange Mid del s o Is dage. Man kan imidlertid ikke stille sit Ur efter et opdigtet Himmellegeme. Vi have altsaa endnu ikke det ønskede Normalur. Umiddelbart ganske vist ikke; men middelbart have vi det paa flere end een Maade. Saaledes behøve vi jo blot at indrette os et Stjernetidsur, der i Løbet af en Stjernedag taber 3 Minuter 55,91 Secunder. Dette unøjagtige Stjerne- tidsur vil da være et nøiagtigt Middeltidsur, og det vil være en let Sag ved fra Tid til anden at observere en bestemt Stjerne at holde det til at gaa rigtigt, idet vi f. Ex. vedtage en bestemt Dag, paa hvilken Stjernen skal culminere sam- tidig med, at Uret viser 12 Midnat. Er dette gjort, vide vi, at Uret n Dage senere skal mangle n Gange 3 Minuter 55,91 Secunder i 12, naar Stjernen culminerer; enhver stjerneklar Midnat ville vi saaledes være i Stand til at indstille det eller lære dets Feil at kjende. Ogsaa ved Hjælp af den virkelige Sol kunne vi for Øv- rigt udøve denne Control. Vi hørte jo nemlig, at den virke- lige bol høist ilede et godt Qvarter forud eller kom lige saa meget bagefter i sin Culmination i Forhold til den sædvanlige Tid eller Middeltiden, og vi hørte tillige, at denne Ujævnhed regelmæssig vendte tilbage hvert Aar paa meget nær samme Maade. Vi skulle siden tildeels lære at forstaa dette Fænomen. Men man seer let, at vi altsaa blot behøve at forskaffe os en Fortegnelse over de Klokkeslet efter Middeltid eller sædvanlig, borgerlig Tid. ved hvilke den vir- kelige Sol hver Dag i Aaret vil culminere. Vi behøvede saa endvidere blot at iagttage en af disse Culminationer og