Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
63 en Stjernedag, saa kommer et Aar eller SöS1/^ sædvan- lige Dage altsaa til at indeholde 36674 Stjernedage, Noget, som ogsaa ganske simpelt kan findes deraf, at en Stjernedag er 3 Minuter 56 (eller nøiagtigere 55,91) Secunder kortere end en sædvanlig Dag (Døgn). Deler man. ogsaa Stjerne- dagen i 24 Timer og disse atter som sædvanlig i Minuter og Secunder, bliver ethvert saadant Afsnit af en Stjernedag altsaa kun - eller —r— af det tilsvarende Afsnit af en ooo1/^ 1465 almindelig Dag. Men man seer strax heraf, at det vilde være aldeles upraktisk at indrette vore sædvanlige Ure til at følge en Stjerne eller til at vise Stjernetid. Thi vore Døgn vilde derved, om man saa maa sige, blive for smaa; vi vilde løbe fra Solen, der dog er den mægtige Frembringer af Dag og Nat, efter hvem vi i høiere eller ringere Grad altid maa rette os. Et Soldøgn eller en Soldag, som det hedder, er gjen- nemsnitlig 24 Timer 3 Minuter 56 Secunder Stjernetid; vort Ur vilde altsaa i Forhold til Soltiden gjennemsnitlig vinde henimod 4 Minuter om Dagen, og Klokkeslettene vilde falde forskj elligt paa de forskj ellige Aarstider; d. 20. Marts vilde Uret ved Middagstid vise paa 12; men 3 Maaneder senere vilde det om Middagen vise paa 6. Denne Ulempe vilde være langt betydeligere, end man ved første Øiekast troer; man vilde ikke være i Stand til at danne sig en umiddelbar Forestilling om, hvor langt Dagen var fremrykket, blot ved at høre Klokkeslettet-, Tidsangivelserne for Bane- togenes Afgang, de offentlige Udstillingers Aabning osv. maatte forandres for hver Dag eller da overordentlig ofte; kort sagt den Tjeneste, Uret kunde yde os, vilde kun være en reen Caricatur af, hvad den nu i Virkeligheden er. V. Men hvorefter rette vi da vore Ure, naar vi hverken kunne benytte Solens ujævne Bevægelse eller Stjernernes jævne, men for hurtige Bevægelse som Normalur? Vi tænke os en Sol, der ligesom den virkelige Sol dag- lig vandrer over Himlen, men uden al Ujævnhed i Bevæ- gelsen og med en saadan Hurtighed, at den i Løbet af et