Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
en Stjernedag, saa kommer et Aar eller SöS1/^ sædvan-
lige Dage altsaa til at indeholde 36674 Stjernedage, Noget,
som ogsaa ganske simpelt kan findes deraf, at en Stjernedag
er 3 Minuter 56 (eller nøiagtigere 55,91) Secunder kortere
end en sædvanlig Dag (Døgn). Deler man. ogsaa Stjerne-
dagen i 24 Timer og disse atter som sædvanlig i Minuter
og Secunder, bliver ethvert saadant Afsnit af en Stjernedag
altsaa kun - eller —r— af det tilsvarende Afsnit af en
ooo1/^ 1465
almindelig Dag.
Men man seer strax heraf, at det vilde være aldeles
upraktisk at indrette vore sædvanlige Ure til at følge en
Stjerne eller til at vise Stjernetid. Thi vore Døgn vilde
derved, om man saa maa sige, blive for smaa; vi vilde løbe
fra Solen, der dog er den mægtige Frembringer af Dag og
Nat, efter hvem vi i høiere eller ringere Grad altid maa rette
os. Et Soldøgn eller en Soldag, som det hedder, er gjen-
nemsnitlig 24 Timer 3 Minuter 56 Secunder Stjernetid;
vort Ur vilde altsaa i Forhold til Soltiden gjennemsnitlig
vinde henimod 4 Minuter om Dagen, og Klokkeslettene vilde
falde forskj elligt paa de forskj ellige Aarstider; d. 20. Marts
vilde Uret ved Middagstid vise paa 12; men 3 Maaneder
senere vilde det om Middagen vise paa 6. Denne Ulempe
vilde være langt betydeligere, end man ved første Øiekast
troer; man vilde ikke være i Stand til at danne sig en
umiddelbar Forestilling om, hvor langt Dagen var fremrykket,
blot ved at høre Klokkeslettet-, Tidsangivelserne for Bane-
togenes Afgang, de offentlige Udstillingers Aabning osv.
maatte forandres for hver Dag eller da overordentlig ofte;
kort sagt den Tjeneste, Uret kunde yde os, vilde kun være
en reen Caricatur af, hvad den nu i Virkeligheden er.
V.
Men hvorefter rette vi da vore Ure, naar vi hverken
kunne benytte Solens ujævne Bevægelse eller Stjernernes
jævne, men for hurtige Bevægelse som Normalur?
Vi tænke os en Sol, der ligesom den virkelige Sol dag-
lig vandrer over Himlen, men uden al Ujævnhed i Bevæ-
gelsen og med en saadan Hurtighed, at den i Løbet af et