Om Tidens Udmaaling og Inddeling

62 Æqvator; dens sydlige Declination bliver mindre og mindre, og d. 20. Marts er den paany i Æqvator ligesom for et Aar siden, da vore Iagttagelser begyndte. Lad os imidlertid betragte Tidsforholdene lidt nærmere! Vi begynde atter vore Observationer d. 20. Marts og ville til disse benytte deels et sædvanligt nøiagtigt Ur, som vi tænke os uden Feil eller Mangler, og deels det nys be- skrevne Instrument, hvis Viser af et Urværk føres rundt saaledes, at den bestandig følger Stjernen ß i Kassiopeia. Den 20. Marts vil nu ß staa i Syd eller culminere meget nær paa samme Tid, som Uret viser 12 Middag. Vi kunne ikke directe iagttage dette, da Stjernerne ikke ere synlige om Middagen; men Viseren paa vort Instrument siger os det. Samme Dag vil Solen culminere omtrent 7l/2 Minut efter 12. I Løbet af Aaret vil Solen endvidere, som vi have hørt, culminere snart nogle Minuter senere og snart nogle Minuter før, Uret viser 12. Forskj ellen kan stige indtil et godt Qvarter, men større bliver den ikke, og det følgende Aar vil Uregelmæssigheden vende tilbage ganske paa samme Maade. Med vort Instrument forholder det sig derimod paa en anden Maade. Som vi erindre, havde vi paaskrevet det Tallene 1—12 baade fra Syd gjennem Vest til Nord og ligeledes fra Nord gjennem Øst til Syd. Hele Skivens Omkreds var saaledes deelt i 24 lige store Dele. Den 20. Marts vil Instrumentet altsaa vise 12 Syd samtidig med, at Uret viser 12 Middag; men den næste Dag vil det alle- rede vise 12 Syd, naar Uret mangler 3 Minuter 56 Seconder i 12, og denne Forskjel vedbliver at ophobe sig. Efter en Maaneds Forløb viser Instrumentet 12 Syd, naar Uret kun er 10 Formiddag, efter 3 Maaneders Forløb viser det 12 Syd Kl. 6 om Morgenen, efter et halvt Aars Forløb viser det 12 Syd Kl. 12 Midnat, efter % Aars Forløb Kl. 6 Aften, og endelig efter et heelt Aars Forløb viser det atter 12 Syd Kl. 12 om Middagen. Uret har altsaa i Løbet af et Aar i Sammenligning med Instrumentet tabt 24 Timer, eller Instrumentet har i Sammenligning med Uret vundet 24 Timer eller et heelt Døgn. Kalde vi den Tid, Viseren er om at bevæge sig en Omgang, eller den Tid, Stjerne- himlen er om at dreie sig en Omgang, et Stjernedøgn eller