Om Tidens Udmaaling og Inddeling

61 imidlertid vore Undersøgelser i længere Tid, opdage vi dog forskjellige Eiendommeligheder ved dens Bevægelse. Sæt, vi have begyndt vor Iagttagelse f. Ex. d. 20. Marts! Vi ville da finde, at Solen paa denne Dag bevæger sig over Himlen, netop hvor Skivens Forlængelse synes at træffe denne. Vi- seren vil altsaa uden at løftes kunne pege imod Solcentret. Nogle Dage senere maa vi imidlertid løfte Viseren lidt for at faa den rettet mod dette Punkt; gaaer der endnu nogen Tid, maa vi løfte den mere, og dette vedbliver, indtil vi d. 21. Juni maa løfte Viseren omtrent 23^2 Grad for at faa den til at vise mod Solen. Dennes Declination er altsaa i den forløbne Tid voxet fra 0 til 23x/2 Grad. Dens Culmi- nationshøide var d. 20. Marts 34 Grader, netop ligesom Ski- vens Hældning; d. 21. Juni er Culminationshøiden derimod 23x/2 G-rad større, altsaa Grrad. Vi indsee tillige heraf, at Solens Nedgangs- og Opgangspunkter i samme Tidsrum ere rykkede fra Vest-og Østpunktet hen imod Nordpunktet; thi jo mere Viseren er løftet, desto længere maa den fjær- nes fra Sydpunktet for at komme til at staa vandret. Fra d. 21. Juni begynder Declinationen atter at tage af; Solen bliver altsaa hos os aldrig circumpolair; thi dette vilde kræve en Declination af mindst 34 Grader. Derimod vil den d. 21. Juni kun synke 10x/2 Grrad under den nordlige Hori- zont; thi Nordlinien paa Skiven hælder 34 Grader nedad; men Viseren er løftet 231j2 Grad og peger altsaa kun 34—23% =3i>101/2 Grrad nedad, naar den har sin dybeste Stilling. Paa denne Aarstid have vi derfor de lyse Næt- ter. Fra d. 21. Juni aftager Declinationen nu efterhaanden igjen; vi maa Dag for Dag bøie Viseren nærmere og nær- mere ned mod Skiven; d. 23. September er Solen atter i Skivens Plan, saa at den altsaa den Dag gjennemløber, hvad vi S. 58 kaldte Himlens Æqvator; derpaa bliver dens De- clination sydlig, o: vi maatte bøie Viseren gjennem Skiven og ud fra dens Underside for vedblivende at kunne sigte paa Solen; d. 21. December er Declinationen bleven 23x/2 G-rad sydlig, saa at Solen den Dag kun er kommen 10x/2 Grad over Horizonten i Syd, men 57x/2 Grad under Horizonten i Nord, medens den gaaer ned længe før, end den fra Sydpunktet har naaet Vestpunktet. Dernæst nærmer Solen sig atter