Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
60 om i Løbet af 23 Timer 56 Minuter 4 Secunder! Viseren vil i saa Tilfælde bestandig nøiagtig følge den Stjerne, den een Gang peger paa. Trække vi en Linie fra Inderenden af Carlsvognens Stang gjennem Polarstjernen og forlænge den et lige saa langt Stykke ud over denne, træffe vi paa et Stjernebillede af Form som et W. De fleste Læsere vide, at det har Navnet Kassiopeia. Vi stille vor Viser paa den forrest gaaende Stjerne, eller Stjernen længst til Høire i dette W og bøie den derpaa, for bedre at kunne aflæse Tallene, ned til Skiven uden at rykke den til Høire eller Venstre. Den vil da under sin Omdreining bestandig følge denne Stjerne, som kaldes ß (Beta) i Kassiopeia. Saa længe Stjernen er synlig — altsaa enhver stjerneklar Nat, thi Kas- siopeia er ligesom Carlsvognen circumpolair — ville vi umid- delbart kunne sammenligne Viserens Stilling med Stjernens, og vi have altsaa nu i vort Instrument det ønskede Nor- malur, for saa vidt vi have et Instrument, der angiver os, hver Gang den valgte Stjerne staaer i Syd, altsaa hver Gang den har tilbagelagt en Omgang paa Himlen; som endvidere viser os, hvor stor en Deel af en saadan Omgang der til enhver given Tid er tilbagelagt, og som endelig hver stjerne- klar Nat paany kan indstilles nøiagtigt efter Stjernen, saa- fremt det skulde vise sig — hvad jo aldrig kan undgaaes ved et menneskeligt Fabrikat — at det lider af en eller an- den Ufuldkommenhed. Man har i Virkeligheden en lignende Slags Ure paa de astronomiske Observatorier. At vi alligevel i det praktiske Liv ikke kunne nøies med et saadant Ur, gaa vi nu over til at paavise. IV. Vi ville nemlig nu undersøge Solens Bevægelse ved Hjælp af vort Instrument. For det Første opdage vi da, at ogsaa Solen bevæger sig over Himlen parallelt med Skiven; d. v. s.: er Viseren en Gang stillet saaledes, at den peger lige mod Solens Midtpunkt, saa vil den ogsaa om en Time gjøre dette, uden at man behøver at løfte eller sænke den, blot man dreier den tilstrækkelig til Høire. Ogsaa Solen synes •altsaa daglig at dreie sig om Polarstjernen. Vedblive vi