Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
om i Løbet af 23 Timer 56 Minuter 4 Secunder! Viseren
vil i saa Tilfælde bestandig nøiagtig følge den Stjerne, den
een Gang peger paa. Trække vi en Linie fra Inderenden af
Carlsvognens Stang gjennem Polarstjernen og forlænge den
et lige saa langt Stykke ud over denne, træffe vi paa et
Stjernebillede af Form som et W. De fleste Læsere vide,
at det har Navnet Kassiopeia. Vi stille vor Viser paa
den forrest gaaende Stjerne, eller Stjernen længst til Høire i
dette W og bøie den derpaa, for bedre at kunne aflæse
Tallene, ned til Skiven uden at rykke den til Høire eller
Venstre. Den vil da under sin Omdreining bestandig følge
denne Stjerne, som kaldes ß (Beta) i Kassiopeia. Saa længe
Stjernen er synlig — altsaa enhver stjerneklar Nat, thi Kas-
siopeia er ligesom Carlsvognen circumpolair — ville vi umid-
delbart kunne sammenligne Viserens Stilling med Stjernens,
og vi have altsaa nu i vort Instrument det ønskede Nor-
malur, for saa vidt vi have et Instrument, der angiver os,
hver Gang den valgte Stjerne staaer i Syd, altsaa hver Gang
den har tilbagelagt en Omgang paa Himlen; som endvidere
viser os, hvor stor en Deel af en saadan Omgang der til
enhver given Tid er tilbagelagt, og som endelig hver stjerne-
klar Nat paany kan indstilles nøiagtigt efter Stjernen, saa-
fremt det skulde vise sig — hvad jo aldrig kan undgaaes
ved et menneskeligt Fabrikat — at det lider af en eller an-
den Ufuldkommenhed.
Man har i Virkeligheden en lignende Slags Ure paa de
astronomiske Observatorier. At vi alligevel i det praktiske
Liv ikke kunne nøies med et saadant Ur, gaa vi nu over
til at paavise.
IV.
Vi ville nemlig nu undersøge Solens Bevægelse ved
Hjælp af vort Instrument. For det Første opdage vi da, at
ogsaa Solen bevæger sig over Himlen parallelt med Skiven;
d. v. s.: er Viseren en Gang stillet saaledes, at den peger lige
mod Solens Midtpunkt, saa vil den ogsaa om en Time gjøre
dette, uden at man behøver at løfte eller sænke den, blot
man dreier den tilstrækkelig til Høire. Ogsaa Solen synes
•altsaa daglig at dreie sig om Polarstjernen. Vedblive vi