Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
59 Vi fortsætte imidlertid endnu et Øieblik vore Experi- menter. Vi tænke os atter udrustede med et fortrinligt Ur og mærke os det Øieblik, da en eller anden Stjerne staaer lige i Syd eller lodret over Sydpunktet. Lad os f. Ex. an- tage, at dette skeer netop Kl. 12 Midnat! Naar Klokken er 1, er Stjernen rykket et Stykke til Høire, og dreie vi Viseren paa vort Instrument saa meget til Høire for Syd- punktet, at den naaer Ettallet paa Skiven, viser det sig, at den nu atter ved at dreies tilstrækkeligt opad fra Skivens Plan vil pege lige mod Stjernen. Er Klokken 2, behøve vi blot at dreie den løftede Viser hen lige over Totallet paa Skiven, og saaledes kunne vi blive ved, indtil Stjernen gaaer ned eller, hvis den er circumpolair, indtil den svinder for den opgaaende Sols Glands. Den næste Nat vil det gaa os paa samme Maade og maaskee endnu nogle Nætter ligesaa; men efterhaanden ville vi dog opdage, at Stjernen er kom- men forud for Uret; i Løbet af 14 Dage vil Forskjellen være voxet til henimod en Time, i Løbet af en Maaned til 2 og i Løbet af et Aar til 24 Timer. Tænke vi os vort Instrument fuldkomment, saa at vi ikke blot kunne aflæse Timer, men endog Minuter og Secunder med stor Nøjagtig- hed paa det, ville vi imidlertid opdage, at denne Forudilen af Stjernen er aldeles jævn. Staaer Stjernen i Syd, eller culminerer den, den første Aften Kl. 12 Midnat, saa culmi- nerer den næste Aften 3 Minuter 56 Secunder før Kl. 12, næste Aften dobbelt saa længe før Kl. 12, næste Aften igjen 3 Gange saa længe før Kl. 12 og saa fremdeles. Men netop denne Omstændighed, at Forskjellen saaledes tiltager jævnt, gjør det høist sandsynligt for os, at saavel Stjerne- himlen som vort Ur har en jævn Bevægelse eller bestandig gaaer lige hurtigt. Hvis vi forkorte Pendulet eller Fjedren paa vort Ur lidt, vil det gaa hurtigere. Lad os antage, at vi have for- øget dets Fart saa meget, at det gaaer 24 Timestreger frem, medens et sædvanligt nøiagtigt Ur kun gaaer 23 Timer 56 Minuter og 4 Secunder frem: det vil i saa Tilfælde netop følges med Stjernehimlen; ja vi kunne gaa endnu et Skridt videre. Lad os tænke os et Urværk anbragt under Skiven paa vort Instrument saaledes, at Viseren drives en Omgang høire-