Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Vi fortsætte imidlertid endnu et Øieblik vore Experi-
menter. Vi tænke os atter udrustede med et fortrinligt Ur
og mærke os det Øieblik, da en eller anden Stjerne staaer
lige i Syd eller lodret over Sydpunktet. Lad os f. Ex. an-
tage, at dette skeer netop Kl. 12 Midnat! Naar Klokken
er 1, er Stjernen rykket et Stykke til Høire, og dreie vi
Viseren paa vort Instrument saa meget til Høire for Syd-
punktet, at den naaer Ettallet paa Skiven, viser det sig, at
den nu atter ved at dreies tilstrækkeligt opad fra Skivens
Plan vil pege lige mod Stjernen. Er Klokken 2, behøve vi
blot at dreie den løftede Viser hen lige over Totallet paa
Skiven, og saaledes kunne vi blive ved, indtil Stjernen gaaer
ned eller, hvis den er circumpolair, indtil den svinder for
den opgaaende Sols Glands. Den næste Nat vil det gaa os
paa samme Maade og maaskee endnu nogle Nætter ligesaa;
men efterhaanden ville vi dog opdage, at Stjernen er kom-
men forud for Uret; i Løbet af 14 Dage vil Forskjellen
være voxet til henimod en Time, i Løbet af en Maaned til
2 og i Løbet af et Aar til 24 Timer. Tænke vi os vort
Instrument fuldkomment, saa at vi ikke blot kunne aflæse
Timer, men endog Minuter og Secunder med stor Nøjagtig-
hed paa det, ville vi imidlertid opdage, at denne Forudilen
af Stjernen er aldeles jævn. Staaer Stjernen i Syd, eller
culminerer den, den første Aften Kl. 12 Midnat, saa culmi-
nerer den næste Aften 3 Minuter 56 Secunder før Kl. 12,
næste Aften dobbelt saa længe før Kl. 12, næste Aften
igjen 3 Gange saa længe før Kl. 12 og saa fremdeles. Men
netop denne Omstændighed, at Forskjellen saaledes tiltager
jævnt, gjør det høist sandsynligt for os, at saavel Stjerne-
himlen som vort Ur har en jævn Bevægelse eller bestandig
gaaer lige hurtigt.
Hvis vi forkorte Pendulet eller Fjedren paa vort Ur
lidt, vil det gaa hurtigere. Lad os antage, at vi have for-
øget dets Fart saa meget, at det gaaer 24 Timestreger frem,
medens et sædvanligt nøiagtigt Ur kun gaaer 23 Timer 56
Minuter og 4 Secunder frem: det vil i saa Tilfælde netop
følges med Stjernehimlen; ja vi kunne gaa endnu et Skridt
videre. Lad os tænke os et Urværk anbragt under Skiven paa
vort Instrument saaledes, at Viseren drives en Omgang høire-