Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
og den vil da uden yderligere at løftes eller sænkes atter
træffe Stjernen. Dreie vi derfor den løftede Viser saa langt
til Høire, bort fra Sydpunktet, at den staaer vandret eller
peger lige mod Horizonten, finde vi Stedet for den nye
Stjernes Nedgang, og lige saa langt til Venstre for Sydpunk-
tet findes dens Opgangssted. Erindre vi, at Stangen
hældte 34 Grader mod Nord, indsee vi let, at Skivens
Nordlinie ogsaa maa vise 34 Grader ned under Horizon-
ten. Er Viseren nu løftet mere end 34 Grader op fra
Skiven, vil den altsaa end ikke, naar den peger mod Nord,
staa vandret, og alle de Stjerner, der staa mere end 34
Grader over Skivens Plan, ville derfor ikke nogensinde komme
ned bag Horizonten, men beskrive hele deres Bane paa den
synlige Deel af Himlen. Saadanne Stjerner kaldes circum-
polaire; Polarstjernens Plads paaHimlen kaldes Himlene
Pol, og den Cirkel, hvori Skivens Plan skærer Himmel-
kuglen, kaldes Himlens Æqvator. Den Vinkel, Viseren
maa løftes op fra Skiven for at pege mod en Stjerne, kaldes
Stjernens Declination; skulde Viseren sænkes for at
pege mod Stjernen, kaldes dennes Declination negativ eller
sydlig, fordi dens Bane da ligger under Æqvator, altsaa
paa den Halvkugle af Himlen, der for os tildeels er usyn-
lig. Som vi siden skulle see, passer det udkastede Billede
i visse Træk nemlig kun for en Betragter, der har sit Stand-
punkt paa et vist Strøg af Jordens Overflade som f. Ex. i
Kjøbenhavn eller dens Omegn. I Christiania skulde Stan-
gen paa vort Instrument kun hælde 30 Grader mod Nord
eller danne en Vinkel af 60 Grader med Nordlinien for at
komme til at pege mod Himmelpolen. Dennes Høide over
den nordlige Horizont er altsaa i Christiania omtrent 60
Grader, medens den i Kjøbenhavn kun er 56° eller nøiagtigt
55° 41' 13,6" *). Man siger derfor, at Christiania ligger under
60° Polhøide, Kjøbenhavn (Observatoriet) under 55°41' 13,611.
Det er, som vi senere skulle see, ganske det Samme, vi udtale^
naar vi sige, at Christiania ligger under 60° nordlig Brede osv.
*) En Grad (1°) deles som bekjendt i 60 Minuter (60') og et Minut
i 60 Secunder (60"). Til Forskjel fra Tidsdelene af samme Navn
kaldes disse Dele ogsaa Bueminuter og Buesecunder.