Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
58 og den vil da uden yderligere at løftes eller sænkes atter træffe Stjernen. Dreie vi derfor den løftede Viser saa langt til Høire, bort fra Sydpunktet, at den staaer vandret eller peger lige mod Horizonten, finde vi Stedet for den nye Stjernes Nedgang, og lige saa langt til Venstre for Sydpunk- tet findes dens Opgangssted. Erindre vi, at Stangen hældte 34 Grader mod Nord, indsee vi let, at Skivens Nordlinie ogsaa maa vise 34 Grader ned under Horizon- ten. Er Viseren nu løftet mere end 34 Grader op fra Skiven, vil den altsaa end ikke, naar den peger mod Nord, staa vandret, og alle de Stjerner, der staa mere end 34 Grader over Skivens Plan, ville derfor ikke nogensinde komme ned bag Horizonten, men beskrive hele deres Bane paa den synlige Deel af Himlen. Saadanne Stjerner kaldes circum- polaire; Polarstjernens Plads paaHimlen kaldes Himlene Pol, og den Cirkel, hvori Skivens Plan skærer Himmel- kuglen, kaldes Himlens Æqvator. Den Vinkel, Viseren maa løftes op fra Skiven for at pege mod en Stjerne, kaldes Stjernens Declination; skulde Viseren sænkes for at pege mod Stjernen, kaldes dennes Declination negativ eller sydlig, fordi dens Bane da ligger under Æqvator, altsaa paa den Halvkugle af Himlen, der for os tildeels er usyn- lig. Som vi siden skulle see, passer det udkastede Billede i visse Træk nemlig kun for en Betragter, der har sit Stand- punkt paa et vist Strøg af Jordens Overflade som f. Ex. i Kjøbenhavn eller dens Omegn. I Christiania skulde Stan- gen paa vort Instrument kun hælde 30 Grader mod Nord eller danne en Vinkel af 60 Grader med Nordlinien for at komme til at pege mod Himmelpolen. Dennes Høide over den nordlige Horizont er altsaa i Christiania omtrent 60 Grader, medens den i Kjøbenhavn kun er 56° eller nøiagtigt 55° 41' 13,6" *). Man siger derfor, at Christiania ligger under 60° Polhøide, Kjøbenhavn (Observatoriet) under 55°41' 13,611. Det er, som vi senere skulle see, ganske det Samme, vi udtale^ naar vi sige, at Christiania ligger under 60° nordlig Brede osv. *) En Grad (1°) deles som bekjendt i 60 Minuter (60') og et Minut i 60 Secunder (60"). Til Forskjel fra Tidsdelene af samme Navn kaldes disse Dele ogsaa Bueminuter og Buesecunder.