Om Tidens Udmaaling og Inddeling

72 som peger lige mod Himmelpolen eller hæver sig omtrent 56 Grader op over Nordlinien. For større Styrkes Skyld anvender man oftere en heel Trekant af en tynd Metalplade. Dennes øverste Kant peger da mod Himmelpolen. medens den med sin nederste Kant er fastgjort over den vandrette Flades Nordlinie (Fig. 18). Som man let indseer, forandres Skyggegivningen ikke derved. VI. Grundeenheden for vor Tidsmaaling er altsaa en Middelsoldag, og en Middelsoldag er Gjennemsnitstiden for Solens Vandring over Himlen. Middelsoldagen inddeles efter Vedtægt i 24 Timer å 60 Minuter å 60 Secunder, og man finder den bestemte Tid paa Dagen ved Hjælp af Almanak og Solskive eller ved Hjælp af et godt, derefter reguleret Ur. Nu samle vi imidlertid Dagene til Uger, Ugerne til Maaneder, Maanederne til Aarstider og Aarstiderne til Aar. Lad os lidt nærmere undersøge, hvorfra denne Inddeling skriver sig! Vi ville begynde med Aar et og A ar s ti- derne. Først maa vi imidlertid gjøre et Par Forbemærk- ninger. Det er ganske naturligt, at man i Oldtiden forklarede sig det Fænomen, at alle Stjernerne dreie sig høire om om Himmelpolen uden at skifte indbyrdes Afstand, ved den Antagelse, at der var en virkelig Himmelkugle, som selv dreiede sig, og paa hvilken alle Stjernerne sad fast. For Solens Vedkommende kunde denne Forklaring imidlertid ikke strække til; thi deels bevæger Solen sig jo bestandig noget langsommere omkring Himmelaxen end Stjernerne, deels er dens Bevægelse ikke jævn, og endelig skifter den Declination og altsaa Afstand fra Polarstjernen. Man kunde forklare sig alt dette ved at antage, at Solen ikke som de øvrige Stjerner sad fast paa Himmelhvælvingen, men be- vægede sig langsomt til Venstre paa denne, omtrent en Grad om Dagen, medens selve Hvælvingen i Løbet af 23 Timer 56 Minuter 4 Secunder gik en Omgang høire om. Derved blev det forklarligt, at Solen gjennemsnitlig er hele 24 Timer om et dagligt Omløb. Antage vi end-