Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
73 videre, at Solen ikke gik en Grad lige til Venstre langs Æqvator, men fra 21. December til 21. Juni noget opad, og fra 21. Juni til 21. December atter noget nedad, saa at den krydsede Æqvator d. 20. Marts og d. 23. September, var dermed tillige dens vexlende Declination forklaret. Det vil ikke være vanskeligt at prøve denne Forklarings Værd. Ganske vist kunne vi ikke ligefrem see Stjernerne, medens Solen er oppe, og altsaa ikke umiddelbart finde dens Bane imellem dem. Men ved Hjælp af vort Instrument (Fig. 14) og et godt Ur bliver det os muligt. Vi indrette blot Uret til at vise Stjernetid og forbinde det derpaa med Instru- mentet, saa at dettes Viser ligesom før følger en bestemt Stjerne f. Ex. den tidligere nævnte ß i Kassiopeia. Efter at dette Instrument er reguleret saaledes, at det gaaer sin Gang uforstyrret, mærke vi os daglig med et andet Instrument Solens Culminationsøieblik og dens samtidige Declination. Tillige maa vi være forsynede med et Stjernekaart. Lad os tænke os dette saa naturtro som muligt! Lad os f. Ex. an- tage, at vi danne os en stor huul Kugle af Pap, skære den over noget under Midten, saa at vi kunne see ind i den, og aftegne Stjernehimlen derinde saaledes, atPolarstjernen anbrin- ges diametralt modsat Hullet, og dettes Rand altsaa løber paral- lel med Æqvator f. Ex. en 30 Grader sydligere end denne Linie. Ophænge vi endelig Kuglen saaledes, at dens Dia- meter gjennem Polarstjernen viser mod den virkelige Polar- stjerne, saa er vort Kaart færdigt. Begynde vi nu vore Iagttagelser d. 20. Marts, saa finde vi, at Solens Declination den Middag meget nær er 0°. Solen er altsaa et Sted i Æqvator. Vi finde endvidere, at Viseren paa vort Instrument med Urværket i Solens Culmi- nationsøieblik meget nær peger lige mod Syd. Vi see deraf, at ogsaa ß maa culminere eller staa i Syd i meget nær samme Øieblik. Vi behøve altsaa blot paa vort Kaart at trække en Linie fra ß i Kassiopeia vinkelret ned paa Æqva- tor for at finde Solens Sted paa Himlen den Dag. Vi mærke dette Sted paa vort Kaart; det findes i Stjernebilledet Fi- skene. Midt i April er Solens Declination bleven omtrent 10 Grader nordlig. Vi finde tillige, at Viseren paa vort Instru-