Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
ment med Urværket peger omtrent 24 Grader til Høire for
Syd, idet Solen culminerer. Solen maa altsaa være 24 Gra-
der til Venstre for ß, naar vi maale paa Æqvator. Vi
finde derfor Solens nye Sted paa Kaartet ved at gaa 24
Grader til Venstre paa Æqvator fra dens forrige Sted og
derpaa rykke 10 Grader op over Æqvator. Det bekræfter
sig altsaa, at Solen ikke gaaer lige til Venstre langs Æqva-
tor, men skraat opad. Vedblive vi vore Observationer, ville
vi finde, at Solen i omtrent 365% Dag gaaer hele Himlen
rundt i en Cirkel, der deler Himmelkuglen i to
Halvkugler og overskærer Æqvator paa to diametralt
modsatte Steder. Lad os antage, at vi have afsat hele Ba-
nen paa vort Kaart! Lad os dernæst tænke os et Bælte,
der strækker sig lidt Nord og Syd for Æqvator, udklippet
af Kaartet, og lad os tænke os Bæltet opskaaret lige under
ß i Kassiopeia, hvor vi satte vort første Mærke! Lukke vi
det da op og udbrede det — saa vidt muligt — fladt foran
os, vil Solbanen omtrent vise følgende Udseende.
,z> Krebsei is Vendekreds
Æ .li
2/ "° to" !)< Steenbukkens li »® 0" udekreds ^tn
ft/'s ^Dee, 'in bt'T
Fig. 19. Solens tilsyneladende aarlige Bane.
Den vandrette Linie midt igjennem Kaartet forestiller
Himlens Æqvator. Dele vi den som en anden Cirkel i 360
Grader, tælle vi venstre om, og begynde vi lige under ß
i Kassiopeia, finde vi da for det Første, at Solbanen over-
skærer Æqvator i dennes Nulpunkt. Her er Solen d. 20.
Marts. Den 21. Juni har Solen naaet sin største nordlige
Declination; man finder nu dens Plads paa Himlen ved at
gaa 90 Grader til Venstre paa Æqvator og derfra 23*/2 Grrad
op mod Nordpolen. Fra nu af bliver Declinationen igjen min-
dre; Solen vender om og nærmer sig atter Æqvator;
dette skeer i Nærheden af et Stjernebillede, som kaldes
Krebsen; man har derfor kaldt den med Æqvator parallele