Om Tidens Udmaaling og Inddeling

74 ment med Urværket peger omtrent 24 Grader til Høire for Syd, idet Solen culminerer. Solen maa altsaa være 24 Gra- der til Venstre for ß, naar vi maale paa Æqvator. Vi finde derfor Solens nye Sted paa Kaartet ved at gaa 24 Grader til Venstre paa Æqvator fra dens forrige Sted og derpaa rykke 10 Grader op over Æqvator. Det bekræfter sig altsaa, at Solen ikke gaaer lige til Venstre langs Æqva- tor, men skraat opad. Vedblive vi vore Observationer, ville vi finde, at Solen i omtrent 365% Dag gaaer hele Himlen rundt i en Cirkel, der deler Himmelkuglen i to Halvkugler og overskærer Æqvator paa to diametralt modsatte Steder. Lad os antage, at vi have afsat hele Ba- nen paa vort Kaart! Lad os dernæst tænke os et Bælte, der strækker sig lidt Nord og Syd for Æqvator, udklippet af Kaartet, og lad os tænke os Bæltet opskaaret lige under ß i Kassiopeia, hvor vi satte vort første Mærke! Lukke vi det da op og udbrede det — saa vidt muligt — fladt foran os, vil Solbanen omtrent vise følgende Udseende. ,z> Krebsei is Vendekreds Æ .li 2/ "° to" !)< Steenbukkens li »® 0" udekreds ^tn ft/'s ^Dee, 'in bt'T Fig. 19. Solens tilsyneladende aarlige Bane. Den vandrette Linie midt igjennem Kaartet forestiller Himlens Æqvator. Dele vi den som en anden Cirkel i 360 Grader, tælle vi venstre om, og begynde vi lige under ß i Kassiopeia, finde vi da for det Første, at Solbanen over- skærer Æqvator i dennes Nulpunkt. Her er Solen d. 20. Marts. Den 21. Juni har Solen naaet sin største nordlige Declination; man finder nu dens Plads paa Himlen ved at gaa 90 Grader til Venstre paa Æqvator og derfra 23*/2 Grrad op mod Nordpolen. Fra nu af bliver Declinationen igjen min- dre; Solen vender om og nærmer sig atter Æqvator; dette skeer i Nærheden af et Stjernebillede, som kaldes Krebsen; man har derfor kaldt den med Æqvator parallele