Om Tidens Udmaaling og Inddeling

75 Cirkel, som Solen naaer op til, Krebsens Vendekreds*). Den 23. September krydser Solen atter Æqvator, og Kryds- ningspunktet ligger netop 180° fra det Punkt, vi valgte som Udgangspunkt. Declinationen bliver derpaa sydlig og naaer sin største Værdi, altsaa 23x/2 Grad, lige under Æqvators 270de Grad, altsaa diametralt modsat det forrige Vende- punkt. Dette skeer den 21. December; Solen vender derpaa atter om for at nærme sig Æqvator; det nye Vendepunkt findes i Nærheden af Stjernebilledet Steen- bukken, og man kalder derfor den med Æqvator parallele Cirkel, hvortil Solen naaer ned under sin største sydlige Declination, Steenbukkens Vendekreds**). Det er sik- kert Læseren bekjendt, at vi have to tilsvarende Kredse paa Jordens Overflade — af hvilken Grund, skulle vi ret snart see. Endnu tilføie vi, at den Cirkel paa Himlen, langs hvilken Solen a arli g synes at vandre en Omgang venstre om, kaldes Ecliptica. Altsaa: „Himlen er en virkelig Kugleskal, der dreier sig til Høire om en Axe gjennem Polarstjernen og tager alle Stjernerne med sig; kun Solen sidder ikke fast, men gaaer paa egen Haand daglig omtrent en Grad til Ven- stre. saa at den synes at gaa lidt langsommere høire om end de andre Stjerner!“ Saaledes lød vor Forklaring, og ved denne Forklaring blive Fænomenerne os virkelig for- staaelige. Men deraf følger endnu ikke, at Forklaringen er rigtig; thi en anden Forklaring kunde jo maaskee ogsaa gjøre Alt forstaaeligt. Saaledes kunde det jo f. Ex. ogsaa tænkes, at Himmelkuglen stod stille, og at det var Jorden, der i 23 Timer 56 Minuter 4 Secunder dreiede sig en Om- gang venstre om, om en Axe gjennem Polarstjernen og Jordens Midtpunkt. Og hvad Solens tilsyneladende aarlige Bevægelse angaaer, saa kunde ogsaa den lige saa let for- klares af en virkelig Jordbevægelse som af en virkelig Sol- bevægelse. Vi maa derfor veie begge Muligheder mod hin- *) Maaskee har Stjernebilledet selv faaet sit Navn af, at Solen her vender om og i en vis Forstand nu gaaer baglænds. **) Ogsaa her har maaskee Stjernebilledet sit Navn fra Solens Bevæ- gelse; Solen vender her om og gaaer opad, ligesom Steenbukken søger Klippespidserne. .