Om Tidens Udmaaling og Inddeling

86 Kjøbenhavns Tid. Regner man nu efter, vil man finde, at de 4 Perioder ikke ere nøiagtigt lige lange, idet man faaer Vinteren === 89 Dage 1 Time Foraaret = 92 Dage 20 Timer Sommeren = 93 Dage 15 Timer Efteraaret = 89 Dage 18 Timer Hele Aaret = 365 Dage 6 Timer. Slaaer man Foraar og Sommer sammen til et Sommer- halvaar og Efteraar og Vinter sammen til et Vinterhalvaar, finder man Sommerhalvaaret = 186 Dage 11 Timer Vinterhalvaaret = 178 Dage 19 Timer Forskjel = 7 Dage 16 Timer. Den nordlige Halvkugles Sommerhalvaar er altsaa næsten 8 Dage længere end dens Vinterhalvaar. Grunden hertil er let at fatte. Vort Sommerhalvaar er den Tid, i hvilken Jorden gjennemløber den Deel af sin Bane, der paa Fig. 22 (S. 84) ligger nedenfor Jævndøgnslinien 180°—0°. Men denne Halvdeel af Banen er i sig selv større end den øvre Halvdeel, der svarer til vor Vinter, og tilmed er Jordens Bevægelse i denne Deel af Banen langsommere end i Vinterhalvdelen, idet Hastigheden i Banen forholder sig omvendt som Be- vægelsesretningens Afstand fra Solen. At Forskjellen dog kun bliver 72/3 Dage, viser os, hvor overdrevne Forholdene ere tegnede; men havde vi tegnet rigtigt, var Banen ikke bleven til at skjælne fra en Cirkel. Det er aabenbart, at denne Forskjel imellem Sommer- og Vinterhalvaaret har Betydning for Jordens klimatiske For- hold. Paa den sydlige Halvkugle, hvor de omvendte For- hold finde Sted, har man altsaa henved 8 Dage kortere Som- mer end paa den nordlige. Granske vist faaer den sydlige Halvkugle en Art. Erstatning deri, at Jorden under dens Sommer er Solen nærmere end under vor Sommer, hvad let sees af Fig. 22. Sommeren i Australlandet, der ligger under den sydlige Vendekreds, er derfor ogsaa varmere end Som- meren i Arabien og Sahara, der ligge under den nordlige. Men til Gjengjæld har den sydlige Halvkugle Vinter, medens Jorden er i sin største Afstand fra Solen, og den sydlige