Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
87
Halvkugles Vinter er derfor ogsaa under lige Omstændig-
heder gjennemsnitlig koldere end den nordlige. I det Hele
kunne vi derfor sige, at den nordlige Halvkugle er begun-
stiget.
Denne Begunstigelse vil imidlertid ikke vare bestandig,
og Grunden hertil er den, at intet af de 6 paa Fig. 22 frem-
hævede Punkter af Jordbanen er fast beliggende i Rummet.
Den med 1. Januar og 2. Juli mærkede Linie deler Jordbanen
i to symmetriske Halvdele, idet den gaaer igjennem begge
Ellipsens Endepunkter, de Punkter, i hvilke Jorden har
mindst og størst Afstand fra Solen, Periheliet og Aphe-
liet, som de kaldes. Linien selv kaldes Apsidelinien,
og denne Linie bevarer ikke bestandig sin nuværende
Retning mod Stjernebillederne Tvillingerne og Skytten, men
dreier sig ganske langsomt i Eclipticas Plan venstre om
omtrent 11 ",44 aarlig; Jordbanen vil med andre Ord
f. Ex. om 1000 Aar være langstrakt i en anden Retning end
nu, om end Ændringen for det nævnte Tidsrum kun vil
beløbe sig til omtrent 3°. At angive Aarsagen til dette
Fænomen, vilde her føre os for vidt.
Og paa lignende Maade gaaer det med de 4 andre
fremhævede Punkter: Jævndøgns- og Solhvervspunkterne.
Jordens Axe bevarer underjordens Omløb om Solen over-
ordentlig nær een og samme med sig selv parallele Ret-
ning og peger bestandig mod den fjærne Polarstjerne; dog
har den en yderst langsom Bevægelse, saa at den om Tusind
Aar vil pege mod en af „Polarstjernens“ Nabostjerner og
derved gjøre denne til Polarstjerne, om to Tusind Aar mod
en tredie nser staaende Stjerne osv. Tænke vi os en Halv-
kugle hvælvet over Fig. 22, vil Toppen af denne Halvkugle
være Eolipticas Pol, medens Æqvators Pol eller
„Polarstjernen“ vil findes 23% Grad fra Toppen over mod
Skillelinien mellem Tyren og Tvillingerne. Om godt og vel
2000 Aar vil Æqvators Pol eller det Punkt af Himmelen,
hvorimod Jordens JSordpol peger, ligeledes findes omtrent
23 % Grad fra Halvkuglens Top, men nu over imod Skille-
stregen mellem Vædderen og Tyren; om godt 2000 Aar til
viser Nordpolen 23% Grrad fra Toppen over mod Skille-
stregen mellem Fiskene og Vædderen og saa fremdeles, saa