Om Tidens Udmaaling og Inddeling

88 at Jordaxen i Løbet af omtrent 26,000 Aar beskriver en heel Omgang høire om om Halvkuglens Top, eller Eclip- ticas Pol*). Alle de Stjerner, der findes i den tilsvarende Cirkel paa Himlen, ville derfor i Løbet af 26,000 Aar blive Polarstjevner: om c. 12,000 Aar saaledes f. Ex. den smukke Stjerne VegaiLyren. Det Punkt paa Himlen, som for Tiden træffes nøiagtigt af Jordaxens nordlige Forlængelse, er omtrent 1% Grad fra den nuværende Polarstjerne, men vil i Aaret 2103 kun være Grrad fjærnet fra denne. Derefter bliver Afstanden større og større. Denne Bevægelse af Jordaxen kaldes Præcessionen. Vi gaa nu over til at paavise, hvad den har med vor Tids- inddeling at gjøre. Da Æqvator ifølge det Foregaaende er et Plan, der gjennembores vinkelret af Jordaxen, saa følger deraf, at Æqva- tor maa skifte Stilling i Rummet, naar Jordaxen skifter Retning. Medens Jordaxen, som nu, hælder over omtrent mod Grændsen mellem Tyren og Tvillingerne, maa Æqva- tor ogsaa her have sit dybeste Punkt, 231/2 Grad under Ecliptica; dens høieste Punkt maa findes en halv Omgang derfra, og den maa skære Ecliptica paa to Steder, nemlig omtrent mellem Vandmanden og Fiskene og mellem Løven og Jomfruen. Det er disse 4 Punkter, Solhvervs- og Jævn- døgnspunkterne, der paa Fig. 22 ere fremhævede ved Sol- hvervs- og Jævndøgnslinien. Naar Jordaxen om c. 2000 Aar hælder over mod Grændsen mellen Vædderen og Tyren, maa Solhvervslimen altsaa ogsaa pege mod denne Grændse, og Jævndøgnslinien, der bestandig maa staa vinkelret paa Solhvervslinien, maa altsaa pege mod Grændsen mellem Steenbukken og Vandmanden. Det retvinklede Kors af Linier paa Fig. 22 vil med andre Ord om c. 2000 Aar have dreiet sig omtrent 30 Grader høire om, eller nøiagtigere: dette System af Linier dreier sig, som bemærket paa Fi- guren, aarlig en Vinkel af 50,2 6 Buesecunder høire om. Kunde vi see Stjernerne om Dagen, vilde vi nuomstunder *) Som man let indse,er, bjælder dette Udtryk for Bevægelsen kun, saafremt man tænker sig staaende udenfor Himmelkuglen; tænker man sig den Linie, Jordaxen tegner om Eclipticas Nordpol, seet fra et Sted i Kuglen, bliver Bevægelsen venstre om.