Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
ved Foraarsjævndøgn, eller naar Solens Declination begynder
at blive nordlig, see Solen træde ind i Fiskenes Billede.
Om c. 2000 Aar vil man derimod ved Foraarsjævndøgn see
Solen træde ind i Vandmandens Billede. Enhver kj ender
Navnene paa disse 12 Stjernebilleder, den saakaldte Dyre-
kreds, og veed tillige, at man bestandig nævner dem saa-
ledes, at man begynder med Vædderen. De findes i denne
Orden opførte som Randtegninger paa Titelbladet af vor
sædvanlige lille Almanak. Hvorfor nævner man dem just i
denne Orden? Simpelt hen fordi vi for en stor Deel skylde
vor Kundskab om dem til Oldtidens Grækere, og det var
da særlig den store græske Astronom Hippark, der omtrent
140 Aar før Christi Fødsel gjorde opmærksom paa de her-
hen hørende Forhold. Men paa hans Tid, altsaa for godt
2000 Aar siden, pegede Jævndøgnslimen ifølge det nys ud-
viklede netop lige mod Grændsen mellem Fiskene og Væd-
deren. Man begyndte den Gang Aaret ved Foraarsjævn-
døgn, og Solen begyndte følgelig den Gang sin tilsyneladende
aarlige Bevægelse venstre om med at træde ind i Vædde-
rens Billede, ligesom dens største nordlige og sydlige De-
clination virkelig den Gang forefaldt i Begyndelsen af Kreb-
sens og Steenbukkens Billeder, hvorefter Vendekredsene have
deres Navne. Nuomstunder peger Solhvervslinien mod Be-
gyndelsen af Tvillingernes og Skyttens Billeder, og Vende-
kredsene burde for saa vidt egentlig omdøbes til Tvillingernes
og Skyttens Vendekredse*).
Lad os imidlertid nu gaa over til vort egentlige Emne:
de nys nævnte Forholds Indflydelse paa Aarstiderne!
Den oven omtalte Apsidelinie dreier sig altsaa aarlig
omtrent 11 Buesecundér venstre om, medens Jævndøgns-
linien aarlig dreier sig omtrent 50 Buesecunder høire om.
Vinklen mellem disse to Linier eller nærmere Buen imel-
lem Eoraarsjæ vndøgnspunktet — det Punkt paa Himlen,
som Solen indtager ved Foraarsjævndøgn, og Perihelpunk-
tet — det Punkt af Himlen, hvori Jorden sees fra Solen, naar
*) Man har her Grunden til, at vi S. 74—75 maatte nøies med at sige
„i Nærheden af Stjernebilledet Krebsen“ og „i Nærheden af
Stjernebilledet Steenbukk^n“.