Om Tidens Udmaaling og Inddeling

90 deres indbyrdes Afstand er mindst — udgjør for Tiden omtrent 100° 54'. Den voxer imidlertid aarlig 11",44, fordi Apsidelinien gaaer til Venstre, og 50",26, fordi Jævndøgnslinien gaaer til Høire, altsaa i Alt 61, t Buesecunder eller godt og vel et Bueminut. Om c. 4615 Aar eller omtrent ved Aaret 6500 er denne Vinkel altsaa bleven 180 Grader, eller Apsidelinien og Jævndøgnslinien falde til den Tid sammen. Men Følgen heraf vil være den, at Sommer- og Vinterstykket af Jordens Bane nu blive ganske eens; Sommer og Vinter blive altsaa til den Tid lige lange paa hele Jorden, og den nordlige Halvkugle vil dermed have tabt sin Begunstigelse. For omtrent 636 Aar siden, altsaa ved Aaret 1246, var den nævnte Vinkel derimod ret. For den nordlige Halvkugles Vedkommende vare Forholdene altsaa den Gang saa gunstige, som de overhovedet kunne blive, idet Sommerens Længde overgik Vinterens med det størst mulige Tidsrum. Ja vi kunne fremhæve endnu en Omstændighed, som ligeledes bidrog lidt til at forøge den nordlige Halvkugles Begunstigelse. Jord- banens Excentricitet, eller Forholdet mellem Solens Af- stand fra Ellipsens Midtpunkt og dennes halve Længdeaxe. der nu er omtrent 0,oi67575, var den Gang lidt større, nemlig omtrent 0,0170274. Beregner man med dette for Øie Vinterhalvaarets Længde ved Aaret 1246, kommer man til Resultatet 178 Dage 16 Timer. Vor Vinter er altsaa i de sidste 600 Aar blot tiltaget med 3 Timer og Forskjel- len mellem Sommer og Vinter følgelig med 6 Timer, en. Ubetydelighed, som naturligviis reent stilles i Skygge af de tilfældige aarlige Veirforhold. Derimod vil Forskjellen paa vor Sommers Længde, naar den nordlige Halvkugle har sin gunstigste og sin ugunstigste Stilling, afseet fra Excentrici- tetsforandringen, beløbe sig til omtrent 8 Dage, en Forskj el, som sikkert ikke vil gaa ganske ubemærket hen, og tage vi tillige Hensyn til Excentricitetsforandringen ved Jordbanen, kan der opstaa meget større Forskj elle, Forskj elle saa store, at man maaskee ikke ganske uden Grund har sat dem i Forbindelse med den geologiske Kjendsgjerning, at der flere Gange i den fjærne Fortid har hersket saakaldte li s tid er paa vor Halvkugle, Perioder i hvilke bl. a. det halve Europa var dækket af lis og Snee.