Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
VIII.
Vi have flere Gange i det Foregaaende nævnt Tids-
rummet et Aar. Vi gaa nu over til lidt nærmere at be-
stemme Betydningen af dette Udtryk. Ved et siderisk Aar
eller et Stjerne aar forstaaer man Tidsrummet for Jor-
dens Omløb om Solen, altsaa det Tidsrum, i hvilket Solen
synes at bevæge sig en heel Omgang venstre om paa
Himlen. Denne Periode er bestandig af samme Længde og
udgjør lidt over 365Dag eller nøiagtigere 365,2 56 3 5 82
sædvanlige Dage (Middelsoldage).
Det forholder sig imidlertid med Stjerneaaret som med
Stjernedagen: ingen af disse Perioder egner sig til praktisk
Brug, og for Stjerneaarets Vedkommende har dette sin
Grund i, at det ikke nøiagtigt falder sammen med Perioden
for de 4 Aarstider. Betragte vi igjen Eig. 22, vil dette blive
os indlysende. Naar Jorden f. Ex. i Aaret 1881 er i den
Stilling, der er mærket d. 23. September, have vi Efteraars-
jævndøgn. Solen staaer op og gaaer ned Kl. 6; dens De-
clination er 0 Grader. Naar der er gaaet 365,2 5 6 35 82 Dage,
er Jorden atter paa samme Plads i sin Bane. Men denne
Plads svarer nu ikke længer til Efteraarsjævndøgn; thi Jævn-
døgnslinien har i samme Tidsrum dreiet sig noget over 50
Buesecunder eller omtrent 1/70 Grad høire om. Jorden be-
høver altsaa ikke at løbe en heel Omgang eller 360 Grader
for atter at naa sin næste Efteraarsjævndøgns-Stilling; alle-
rede efter 35969/70 Graders Omløb har den naaet den. Solen
vil da atter staa op og gaa ned Kl. 6 og have 0 Graders
Declination, og da det er disse iøinefaldende Fænomener,
man til daglig Brug bryder sig om, forstaaer man ved et
sædvanligt Aar Tidsrummet for et saadant Omløb af
35969/7o Grader. Et saadant Aar kan altsaa ogsaa bestem-
mes som det Tidsrum, i hvilket Solen tilsyneladende bevæger
sig fra Æqvator op til Krebsens Vendekreds, derfra gjennem
Æqvator ned til Steenbukkens Vendekreds og atter tilbage
til Æqvator. Da Vendekredsene med et græsk Ord
kaldes Troperne, betegnes dette Tidsrum ogsaa som
et tropisk Aar. Det falder altsaa nøiagtigt sammen med
Tidsrummet for de 4 Aarstider og er omtrent 20x/3 Minut