Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
91 VIII. Vi have flere Gange i det Foregaaende nævnt Tids- rummet et Aar. Vi gaa nu over til lidt nærmere at be- stemme Betydningen af dette Udtryk. Ved et siderisk Aar eller et Stjerne aar forstaaer man Tidsrummet for Jor- dens Omløb om Solen, altsaa det Tidsrum, i hvilket Solen synes at bevæge sig en heel Omgang venstre om paa Himlen. Denne Periode er bestandig af samme Længde og udgjør lidt over 365Dag eller nøiagtigere 365,2 56 3 5 82 sædvanlige Dage (Middelsoldage). Det forholder sig imidlertid med Stjerneaaret som med Stjernedagen: ingen af disse Perioder egner sig til praktisk Brug, og for Stjerneaarets Vedkommende har dette sin Grund i, at det ikke nøiagtigt falder sammen med Perioden for de 4 Aarstider. Betragte vi igjen Eig. 22, vil dette blive os indlysende. Naar Jorden f. Ex. i Aaret 1881 er i den Stilling, der er mærket d. 23. September, have vi Efteraars- jævndøgn. Solen staaer op og gaaer ned Kl. 6; dens De- clination er 0 Grader. Naar der er gaaet 365,2 5 6 35 82 Dage, er Jorden atter paa samme Plads i sin Bane. Men denne Plads svarer nu ikke længer til Efteraarsjævndøgn; thi Jævn- døgnslinien har i samme Tidsrum dreiet sig noget over 50 Buesecunder eller omtrent 1/70 Grad høire om. Jorden be- høver altsaa ikke at løbe en heel Omgang eller 360 Grader for atter at naa sin næste Efteraarsjævndøgns-Stilling; alle- rede efter 35969/70 Graders Omløb har den naaet den. Solen vil da atter staa op og gaa ned Kl. 6 og have 0 Graders Declination, og da det er disse iøinefaldende Fænomener, man til daglig Brug bryder sig om, forstaaer man ved et sædvanligt Aar Tidsrummet for et saadant Omløb af 35969/7o Grader. Et saadant Aar kan altsaa ogsaa bestem- mes som det Tidsrum, i hvilket Solen tilsyneladende bevæger sig fra Æqvator op til Krebsens Vendekreds, derfra gjennem Æqvator ned til Steenbukkens Vendekreds og atter tilbage til Æqvator. Da Vendekredsene med et græsk Ord kaldes Troperne, betegnes dette Tidsrum ogsaa som et tropisk Aar. Det falder altsaa nøiagtigt sammen med Tidsrummet for de 4 Aarstider og er omtrent 20x/3 Minut