Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
kortere end Stjerneaaret eller nøiagtigt 365,2 42 1 9 88 Mid-
delsoldage. Da Jævndøgnslinien imidlertid ikke dreier sig
med absolut uforanderlig Hastighed, har det tropiske Aar
ikke en ganske uforanderlig Længde; det bliver for Tiden
kortere og kortere; Forskjellen er imidlertid næsten forsvin-
dende : 1882 vil blive omtrent ^oo Secund kortere end 1881
og saa fremdeles.
En Omstændighed, som har forulempet Tidsregningen
meget, er den, at Aaret ikke indeholder et heelt Antal Dage.
Praktisk maa man regne med hele Dage; men vilde man
hver Gang, der var gaaet 365 Dage, paany skriver den 1.
Januar og begynde et nyt Aar, saa vilde man efterhaanden
løbe saaledes fra Virkeligheden, at Aarstiderne skiftede Plads
i Aaret, at Foraarsjævndøgn f. Ex. Aar for Aar faldt paa en
senere og senere Datum, ja i en senere og senere Maaned,
og vi vilde staa overfor en lignende Ulempe som den, der
vilde fremkomme, hvis vi indrettede vore Ure til at vise
Stjernetid istedenfor Middelsoltid. En saadan Forvirring
havde efterhaanden ophobet sig, da den berømte romerske
Feltherre Julius Cæsar ved Hjælp af Astronomen Sosi-
genes indførte den efter ham benævnte Julianske Tids-
regning. Det var i Aaret 46 før Christi Fødsel, at han
fastsatte, at Aaret herefter skulde regnes ikke for 365, men
for 365 Dag, og for ikke at regne med Fjerdedeelsdage,
ordnede man det saaledes, at man hvert fjerde Aar ind-
skød en saakaldet Skuddag efter den 24. Februar, såa at
der bestandig efter 3 Aar paa 365 Dage fulgte et S ku daar
paa 366 Dage*). Efter en senere Vedtægt bleve da alle de
Aar Skudaar, hvis Aarstal er deleligt med 4, altsaa f. Ex.
640, 644, 648 osv. Falder Foraarsjævndøgn altsaa f. Ex. i
Aaret 641 paa d. 20. Marts Kl. 10 Formiddag, saa vil det,
da det virkelige (tropiske) Aar meget nær er 365 x/4 Dag,
*) Dette skete paa den Maade, at man to Dage i Træk skrev d. 24.
Februar. Senere gav man, som bekjendt, hvert fjerde Aar Februar 29
Dage, medens den ellers kun havde 28. Man faaer for Øvrigt et
godt Begreb om, hvor forvirret Cæsar fandt Forholdene, naar man
hører, at man for atter at faa Orden maatte give Aaret 46 f. Chr.
445 Dage. Dette Aar blev derfor kaldet Forvirringens Aar (an-
nus confusionis).