Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
92 kortere end Stjerneaaret eller nøiagtigt 365,2 42 1 9 88 Mid- delsoldage. Da Jævndøgnslinien imidlertid ikke dreier sig med absolut uforanderlig Hastighed, har det tropiske Aar ikke en ganske uforanderlig Længde; det bliver for Tiden kortere og kortere; Forskjellen er imidlertid næsten forsvin- dende : 1882 vil blive omtrent ^oo Secund kortere end 1881 og saa fremdeles. En Omstændighed, som har forulempet Tidsregningen meget, er den, at Aaret ikke indeholder et heelt Antal Dage. Praktisk maa man regne med hele Dage; men vilde man hver Gang, der var gaaet 365 Dage, paany skriver den 1. Januar og begynde et nyt Aar, saa vilde man efterhaanden løbe saaledes fra Virkeligheden, at Aarstiderne skiftede Plads i Aaret, at Foraarsjævndøgn f. Ex. Aar for Aar faldt paa en senere og senere Datum, ja i en senere og senere Maaned, og vi vilde staa overfor en lignende Ulempe som den, der vilde fremkomme, hvis vi indrettede vore Ure til at vise Stjernetid istedenfor Middelsoltid. En saadan Forvirring havde efterhaanden ophobet sig, da den berømte romerske Feltherre Julius Cæsar ved Hjælp af Astronomen Sosi- genes indførte den efter ham benævnte Julianske Tids- regning. Det var i Aaret 46 før Christi Fødsel, at han fastsatte, at Aaret herefter skulde regnes ikke for 365, men for 365 Dag, og for ikke at regne med Fjerdedeelsdage, ordnede man det saaledes, at man hvert fjerde Aar ind- skød en saakaldet Skuddag efter den 24. Februar, såa at der bestandig efter 3 Aar paa 365 Dage fulgte et S ku daar paa 366 Dage*). Efter en senere Vedtægt bleve da alle de Aar Skudaar, hvis Aarstal er deleligt med 4, altsaa f. Ex. 640, 644, 648 osv. Falder Foraarsjævndøgn altsaa f. Ex. i Aaret 641 paa d. 20. Marts Kl. 10 Formiddag, saa vil det, da det virkelige (tropiske) Aar meget nær er 365 x/4 Dag, *) Dette skete paa den Maade, at man to Dage i Træk skrev d. 24. Februar. Senere gav man, som bekjendt, hvert fjerde Aar Februar 29 Dage, medens den ellers kun havde 28. Man faaer for Øvrigt et godt Begreb om, hvor forvirret Cæsar fandt Forholdene, naar man hører, at man for atter at faa Orden maatte give Aaret 46 f. Chr. 445 Dage. Dette Aar blev derfor kaldet Forvirringens Aar (an- nus confusionis).