Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
IX.
Om Aarets Inddeling i Uger og Maaneder kunne vi
fatte os i Korthed. Allerede h.os de fleste ældste Folkeslag
finde vi Tiden inddeelt i Afsnit paa 7 Dage, rimeligviis
svarende til de syv Dage, som forløbe fra Nymaane til
Halvmaane (første Qvarter), fra Halvmaane til Fuldmaane,
herfra atter til Halvmaane (sidste Qvarter) og derfra til
næste Nymaane. I Reglen satte de imidlertid denne Syv-
deling iForbindelse med deres religiøse Forestillinger. Ligesom
Jehova skabte eller indrettede Verden paa 6 Dage og hvilede
paa den syvende, saaledes skulde Jøderne efter Loven i 6 Dage
gjøre deres Arbeide og paa den syvende holde Hviledag.
Fra Jøderne kom Syvdelingen til Grækerne og Romerne,
der satte den i Forbindelse med en mythologisk Astronomi.
Alle Himmellegemer med tilsyneladende Egenbevægelse, alt-
saa ogsaa Solen og Maanen, kaldtes af dem Planeter, og
da de hverken kjendte Uranus, Neptun eller de smaa
Planeter mellem Mars og Jupiter, fik de altsaa følgende 7
„Planeter“, ordnede efter deres formodede Afstand fra „Ver-
dens Midte“, Jorden: Saturn, Jupiter, Mars, Solen,
Venus, Mercur og Maanen. Disse 7 Planeter, der til-
lige vare en Art mythisk-guddommelige Magter, beherskede
skifteviis Tiden, idet enhvers Herredømme varede 1 Time,
og Dagen benævnedes efter den Planet, som herskede i dens
første Time. Jo nærmere man kom de evige, uforanderlige
Fixstjerner, desto høiere var Verden, og Saturn, den yderste
Planet, var derfor den fornemste og havde Herredømmet
over den første Time af Ugens første Dag, Saturns Dag
eller Lørdagen (Engelsk: Saturday). Endvidere herskede
Saturn altsaa over denne Dags 8de, 15de og 22de Time;
den 23de tilfaldt Jupiter, den 24de Mars og den følgende
Dags første Time blev altsaa Solens, hvorfor Dagen kaldtes
Soldag (Eng. Sunday, Tydsk Sonntag). Idet man bliver saa-
ledes ved, kommer man til den bekj endte Række, hvis Navne
endnu gjenkj endes i de romanske Sprog, og hvis nordiske
Navne ere simple Oversættelser, idet Jupiter er bleven til
Thor, Mars til Tyr, Venus til Freia og Mercur til Odin.
Kun Saturns Dag hedder i de nordiske Sprog Vadskedag
eller Badedag (Islandsk: Laugardagr, Lørdag):
SSSSSSSU