Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
98 IX. Om Aarets Inddeling i Uger og Maaneder kunne vi fatte os i Korthed. Allerede h.os de fleste ældste Folkeslag finde vi Tiden inddeelt i Afsnit paa 7 Dage, rimeligviis svarende til de syv Dage, som forløbe fra Nymaane til Halvmaane (første Qvarter), fra Halvmaane til Fuldmaane, herfra atter til Halvmaane (sidste Qvarter) og derfra til næste Nymaane. I Reglen satte de imidlertid denne Syv- deling iForbindelse med deres religiøse Forestillinger. Ligesom Jehova skabte eller indrettede Verden paa 6 Dage og hvilede paa den syvende, saaledes skulde Jøderne efter Loven i 6 Dage gjøre deres Arbeide og paa den syvende holde Hviledag. Fra Jøderne kom Syvdelingen til Grækerne og Romerne, der satte den i Forbindelse med en mythologisk Astronomi. Alle Himmellegemer med tilsyneladende Egenbevægelse, alt- saa ogsaa Solen og Maanen, kaldtes af dem Planeter, og da de hverken kjendte Uranus, Neptun eller de smaa Planeter mellem Mars og Jupiter, fik de altsaa følgende 7 „Planeter“, ordnede efter deres formodede Afstand fra „Ver- dens Midte“, Jorden: Saturn, Jupiter, Mars, Solen, Venus, Mercur og Maanen. Disse 7 Planeter, der til- lige vare en Art mythisk-guddommelige Magter, beherskede skifteviis Tiden, idet enhvers Herredømme varede 1 Time, og Dagen benævnedes efter den Planet, som herskede i dens første Time. Jo nærmere man kom de evige, uforanderlige Fixstjerner, desto høiere var Verden, og Saturn, den yderste Planet, var derfor den fornemste og havde Herredømmet over den første Time af Ugens første Dag, Saturns Dag eller Lørdagen (Engelsk: Saturday). Endvidere herskede Saturn altsaa over denne Dags 8de, 15de og 22de Time; den 23de tilfaldt Jupiter, den 24de Mars og den følgende Dags første Time blev altsaa Solens, hvorfor Dagen kaldtes Soldag (Eng. Sunday, Tydsk Sonntag). Idet man bliver saa- ledes ved, kommer man til den bekj endte Række, hvis Navne endnu gjenkj endes i de romanske Sprog, og hvis nordiske Navne ere simple Oversættelser, idet Jupiter er bleven til Thor, Mars til Tyr, Venus til Freia og Mercur til Odin. Kun Saturns Dag hedder i de nordiske Sprog Vadskedag eller Badedag (Islandsk: Laugardagr, Lørdag): SSSSSSSU