Om Tidens Udmaaling og Inddeling

99 Saturns Dag, Engelsk: Saturday. Solens Dag, Engelsk: Sunday, Dansk: Søndag, af Islandsk: sunna, Sol. Maanens Dag, Dansk: Mandag, Fransk: Lundi (Luna’s Dag). Mars’s Dag, Fransk: Mardi, Dansk: Tirsdag (Tyrs Dag). Mercurs Dag, Fransk: Mercredi. Dansk: Onsdag (Odins Dag). Jupiters Dag (Jovis D.), Fr.: Jeudi, Dansk: Torsdag (Thors Dag). Venus’s Dag, Italiensk: Venerdi, Dansk: Fredag (Freias Dag). Hvad det næste Tidsafsnit, Maaneden, angaaer, saa skriver saavel denne Periode som dens Navn sig oprindelig fra Maanen. Som man veed, gaaer Maanen rundt om Jor- den, en Omgang venstre om i Løbet af omtrent 4 Uger. I samme Tidsrum har Jorden imidlertid tilbagelagt omtrent Vi3 af sit aarlige Omløb om So- len. For anden Gang at indtage en vis Stilling til Solen og Jor- den, f. Ex. den, hvor den staaer lige imellem dem, maa Maanen derfor gaa mere end 360° frem, nemlig — som let sees af Fig. 25 — tillige den Vinkel v, som Jor- den samtidig med et saadant Omløb er skreden frem. Man skjælner derfor mellem Maanens sideriske Omløbstid eller den Tid, i hvilken Maanen bevæger sig 360° frem og altsaa, seet fra Jorden, kommer tilbage til samme Punkt af den uendelig fjærne Himmelkugle, og den synodiske Omløbs tid eller den Tid, Maanen er om at komme tilbage til en vis Stilling i Forhold til Solen, og Jorden. Gjennemsnitlig er den sideriske Omløbstid 27 Dage 7 Timer 43 Minuter 11,5 Secunder og den synodiske 29 Dage 12 Timer 44 Minuter 2,9 Secunder. Da det be- roer paa Maanens Stilling til Solen og Jorden, hvor stor en Deel af den solbelyste Maanehalvdeel vi kunne see, er det altsaa den synodiske Omløbstid, der er Perioden for Maa- 9