Om Tidens Udmaaling og Inddeling

100 nens saakaldte Faser (Nymaane, første Qvarter, Fuld- maane og sidste Qvarter). Det er følgelig ogsaa den synodiske Omløbstid. der særlig har tiltrukket sig vor prak- tiske Interesse, og da Maanen paa Grund af sin korte Om- løbstid er det Himmellegeme, hvis Egenbevægelse paa Him- len er meest iøinefaldende, saa er det let at forstaa, at denne Bevægelse tidligere end Solens er bleven lagt til Grund for de større Tidsafsnit. De ældste Folkeslags Aar vare derfor som oftest Maaneaar, d. v. s. Perioder for et eller flere synodiske Maaneomløb, og det var ligeledes Perioden for et saadant Omløb, der oprindelig blev kaldet en Maaned. Maa- nen er imidlertid af mange Grunde det meest uregelmæssige af alle Himmellegemer; den synodiske Omløbstid har en meget vexlende Længde; det er derfor intet Under, at man efterhaanden, som Solens Bevægelse blev nærmere kjendt, gik over til at regne med Solaar. For at faa Underafdelinger i Solaaret brugte man vel endnu en lang Tid virkelige Maane- maaneder med et større eller ringere Antal Skuddage som. Tillempningsmiddel; men tilsidst opgav man ethvert Hen- syn til Maanen, deelte Solaaret i 12 omtrent lige lange Underafdelinger og vedblev at kalde disse Maaneder. Deres nuværende Navne stamme fra Romerne. Navnene September til December betyde ligefrem den Sy- vende, Ottende, Niende og Tiende, idet man nemlig den Gang begyndte Aaret med Marts, Mars’s Maaned. Senere satte man Januar og Februar forrest Januar har Navn efter Janus, en Grud for al Begyndelse, Februar efter Februus, en gammel italiensk Guddom. Navnet April kommer af det latinske Verbum aperire, at aabne, og hentyder til, at Jorden i denne Maaned ligesom aabner sit Skjød: Planterne spire frem osv. Mai er opkaldt efter Gudinden Maja, Juni rimeligviis efter Juno; Juli har Navn efter Julius Cæsar og August efter Keiser Au- gustus, under hvem en lille Feil blev rettet, som var be- gaaet, da Cæsar indførte den Julianske Tidsregning. Til de forskj ellige Tider har man begyndt Aaret paa forskjellige Datoer, snart d. 1ste Marts, snart Juledag, osv. Dets nuværende Begyndelsespunkt, d. 1ste Januar, skriver sig fra Romerne og falder kun ved et Træf sammen med Peri-