Om Tidens Udmaaling og Inddeling

101 heløieblikket, der ikke er urokkelig knyttet til denne Dag. I Aaret 1882 vil Jorden saaledes være i Perihel 2 Gange, baade d. 1. Januar Kl. 10 Formiddag og d. 31. December Kl. 12 Middag, en Uregelmæssighed, som væsentlig skriver sig fra Maanens Indvirkning paa Jordens Bevægelse. Med et Par Ord skulle vi ogsaa her berøre den c Kri- stelige Festregning. Som man veed, feirer Kirken deels forskjellige faste, og deels forskjellige bevægelige Fest- dage. Nytaarsfesten falder bestandig paa d. 1. Januar, og det er bestandig Juledag d. 25. December. Det er endvidere bestandig Fastelavn 7 Uger før og Pint se 7 Uger efter Paaskedag, ligesom Store Bededag bestan- dig er fjerde Fredag og Christi Himmelfartsdag sjette Torsdag efter Paaske. Men selve Paasken er bevægelig og tager altsaa de 4 sidst nævnte Festdage med sig. Paa Kirke- mødet i Nicæa blev det bestemt, at Paaskedag herefter skulde være den første Søndag efter første Fuldmaane efter Foraarsjævndøgn. For at finde Paasketiden for et givet Aar kræves der altsaa en lille astronomisk Beregning, der, naar man har tilstrækkeligt Kjendskab til Solens og Jordens Bevægelse og Stilling til en given Tid, ganske vist ikke frembyder store Vanskeligheder. Den berømte Mathematiker Gr aus s har imidlertid opstillet en Regel, hvorefter man uden al astronomisk Kundskab kan bestemme Paasken for et hvilket som helst Aar. Da den mulig kunde interessere En og Anden, fremsætte vi den her, dog uden nærmere Be- grundelse. Ved m og n betegne vi to Tal, som, hvis det er en Juliansk Paaskedato, der skal findes, ere lig 15 og 6. Er det derimod en Gregoriansk Paaskedato, man vil finde, vexle m og n med Aarhundredet paa følgende Maade: 1582—1699 m = 22, n = 2. 1700—1799 m==23, n = 3. 1800—1899 m = 23, n = 4. 1900—1999 m = 24, n = 5. Reglen lyder nu: Divider Aarstallet med 19, og kald Kesten a; med 4, og kald Resten 6; med 7, og kald Resten c. (Gaaer en eller anden af Divisionerne op, bliver Resten altsaa 0). Divider saa 19 a + m nied. 30, og kald Resten 9*