Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
Minuter senere i Roskilde d. 9de og saaledes videre. Kun
10 Minuter af Døgnet har Nexø altsaa samme Dato som
Kjøbenhavn; hele den øvrige Tid er den en Dato bagefter.
Helsingør ligger en Ubetydelighed østligere end Kjøbenhavn
og passerer derfor Midnatsstillingen 7 Secunder tidligere end
Kjøbenhavn. Her begyndes altsaa d. 8de, naar Kjøbenhavn
7 Secunder efter begynder d. 9de, og disse to Byer faa kun
7 Secunder af Døgnet samme Dato. Ja, da vi, strængt
taget, maa vælge et enkelt Punkt af Kjøbenhavn, f. Ex. Ob-
servatoriets Centrum som Repræsentant for Byens Beliggen-
hed, maa vi egentlig trække en Meridian, en Linie i Ret-
ning af Nord og Syd, gjennem dette Punkt; langs denne
Linie begynder den nye Dato paa Jorden, og ligger der
derfor et Huus tværs over Linien, vil dets Stuer Vest for
Linien bestandig være en Dato forud for dets Stuer Øst for
Linien, medens Klokkeslettet for Øvrigt er det samme. Linien
maa tænkes forlænget til Nordpol og Sydpol, og Enhver,
der overskrider denne Linie, maa fra samme Øieblik af for-
andre Datoen en Eenhed i de Breve, han skriver, de Docu-
menter. han udsteder, og deslige, for at være i Overeens-
stemmelse med sine Omgivelser. Gaaer han fra Vest mod
Øst over Linien, maa han gjøre Datoen en Eenhed mindre,
gaaer han fra Øst til Vest over den. maa han gjøre den en
Eenhed større. Paa et Par Secunder nær er det bestandig
paa Nørrebro f. Ex. Mandag d. 10de. medens det paa Øster-
bro er Søndag d. 9de, osv.
.Man seer da heraf, at det har sine Ubehageligheder at
bo i Nærheden af en saadan Linie; man indseer, at hverken
Kjøbenhavn eller nogen anden tæt befolket Plads ret for
Alvor kan ønske sig Æren af at indføre den nye Dato paa
Jorden. Ulemperne, der knytte sig til denne Ære, erealtfor
store. Men paa den anden Side: Eftersom det nu engang
er vist, at Datoen skrider fremad paa Jorden, maa der ogsaa
et eller andet Sted findes en saadan Linie, som den nys
beskrevne; een Linie maa dog være den første, der begynder
den nye Dato; i modsat Tilfælde vilde vi aldrig komme ud'
over den een Gang begyndte. Hvor ligger da denne mærk-
værdige Linie?
Man indseer let, at det meest Fornuftige vilde være at