Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
Portugiserne indførte derfor den med de vestligere Egne
stemmende Tid, medens Spanierne medbragte den med Ame-
rika stemmende. Da Skillelinien ikke falder sammen med en
Meridian, er der virkelig et enkelt Punkt paa Jorden, som
tidligere end alle andre begynder den nye Dato. Dette Punkt
er det østligste Punkt af Datolinien eller Østspidsen af
Asien. Da man imidlertid her som overalt blandt Russerne
regner efter gammel Stiil, bliver den oven nævnte Cha-
tams 0 og efter den Ny Zeeland de Punkter paa Jorden,
hvor den Gregorianske Dato først begynder.
De nys nævnte Forhold frembyde for den bosiddende
Europæer ringere praktisk Interesse. Vi leve i for stor
Afstand fra Datolinien til at mærke Spor af Ulemper, og
kun de Færreste af os have nogensinde været i dens Nær-
hed. For Sømanden har Sagen derimod sin store Vigtighed.
Hver Gang han paa sine Reiser passerer den nævnte Linie,
maa han for at bevare Overeensstemmel.se med sine Om-
givelsers Tid erindre, at her er en Forandring at gjøre.
G-aaer han fra China til Californien, maa han, idet han
passerer Linien eller i alt Fald etsteds underveis gjøre sin
Dato en Eenhed mindre. Han skriver derfor, f. Ex. naar
Onsdag d. 5. Mai er til Ende, ikke Torsdag d. 6., men Ons-
dag d. 5. Mai IL G-aaer han derimod fra Californien til
China, maa han f. Ex. efter Onsdag d. 5. skrive Fredag d. 7.
I modsat Tilfælde vil han, naar han kommer i Land, snart
opdage, at hans Tid ikke stemmer med Landets.
Ganske det Samme er naturligviis Tilfældet, naar et
Skib gaaer ud fra en eller anden Havn og efter en Jord-
omseiling vender tilbage til selve Udgangspunktet. Det maa
nemlig nødvendigviis have passeret Skillelinien, og har det
ikke udskudt eller fordoblet en Dato, alt efter om det gaaer
mod Vest eller Øst, vil det ved sin Hjemkomst opdage, at
det i sin Tidsregning er kommet en Dato bagud eller forud.
Det var denne Opdagelse, der forbavsede de første Jordom-
seilere saa stærkt. Sagen er imidlertid ganske simpel. Fore-
stille vi os, at en Mand kunde løbe Jorden rundt over Land
og Vand i 24 Timer, og at han netop Søndag Middag d. 5te
begyndte i Kjøbenhavn og løb mod Vest, saa vilde han jo
netop løbe lige saa hurtig mod Vest, som Jorden dreier sig