Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
107 Portugiserne indførte derfor den med de vestligere Egne stemmende Tid, medens Spanierne medbragte den med Ame- rika stemmende. Da Skillelinien ikke falder sammen med en Meridian, er der virkelig et enkelt Punkt paa Jorden, som tidligere end alle andre begynder den nye Dato. Dette Punkt er det østligste Punkt af Datolinien eller Østspidsen af Asien. Da man imidlertid her som overalt blandt Russerne regner efter gammel Stiil, bliver den oven nævnte Cha- tams 0 og efter den Ny Zeeland de Punkter paa Jorden, hvor den Gregorianske Dato først begynder. De nys nævnte Forhold frembyde for den bosiddende Europæer ringere praktisk Interesse. Vi leve i for stor Afstand fra Datolinien til at mærke Spor af Ulemper, og kun de Færreste af os have nogensinde været i dens Nær- hed. For Sømanden har Sagen derimod sin store Vigtighed. Hver Gang han paa sine Reiser passerer den nævnte Linie, maa han for at bevare Overeensstemmel.se med sine Om- givelsers Tid erindre, at her er en Forandring at gjøre. G-aaer han fra China til Californien, maa han, idet han passerer Linien eller i alt Fald etsteds underveis gjøre sin Dato en Eenhed mindre. Han skriver derfor, f. Ex. naar Onsdag d. 5. Mai er til Ende, ikke Torsdag d. 6., men Ons- dag d. 5. Mai IL G-aaer han derimod fra Californien til China, maa han f. Ex. efter Onsdag d. 5. skrive Fredag d. 7. I modsat Tilfælde vil han, naar han kommer i Land, snart opdage, at hans Tid ikke stemmer med Landets. Ganske det Samme er naturligviis Tilfældet, naar et Skib gaaer ud fra en eller anden Havn og efter en Jord- omseiling vender tilbage til selve Udgangspunktet. Det maa nemlig nødvendigviis have passeret Skillelinien, og har det ikke udskudt eller fordoblet en Dato, alt efter om det gaaer mod Vest eller Øst, vil det ved sin Hjemkomst opdage, at det i sin Tidsregning er kommet en Dato bagud eller forud. Det var denne Opdagelse, der forbavsede de første Jordom- seilere saa stærkt. Sagen er imidlertid ganske simpel. Fore- stille vi os, at en Mand kunde løbe Jorden rundt over Land og Vand i 24 Timer, og at han netop Søndag Middag d. 5te begyndte i Kjøbenhavn og løb mod Vest, saa vilde han jo netop løbe lige saa hurtig mod Vest, som Jorden dreier sig