Om Tidens Udmaaling og Inddeling

53 II. Mellem vore bedste Chronometre og de ældre Tiders Sand- og Vandure er der en betydelig Forskjel, en Forskjel, som vi med Bette kunne være stolte af. Men det er dog klart, at det vilde see daarligt ud med alle vore Tidsbestem- melser, hvis vi alene havde vore Ure at rette os efter. Vi havde da kun den Udvei at erklære et eller andet godt Ur for Normalur og stadig at rette alle de andre efter dette for at faa Eenhed i Tidsangivelserne. Men selv det fuld- komneste Ur har betydelige Mangler, og den nævnte Maade at bestemme Tiden paa vilde derfor blive baade ufuldkom- men og vilkaarlig. Heldigviis træder Naturen os imidlertid imødekommende til Hjælp og leverer os, om vi saa maa sige, selv det Normalur, hvortil vi trænge. Det Naturfænomen, der først har tjent Mennesket som Normalur, er Solens Bevægelse paa Himlen. Det er ganske naturligt, at man først rettede sin Opmærksomhed paa dette Fænomen, der jo i sig selv er saa iøinefaldende og saa passende til Hensigten. Ved Solens Bevægelse frem- kommer Afvexlingen mellem Dag og Nat, en Afvexling, der har den største Betydning for omtrent alt vort Arbeide. Ved Solens Bevægelse fremkommer endvidere de forskjellige Aarstider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter, der tilsam- men udgjøre det Tidsrum, vi kalde et Aar. Vi skulle siden see, hvorledes det bliver muligt ved Hjælp af ganske simple Instrumenter at faa Solen til at angive os mindre Dele af Døgnet, nemlig Timer, Minuter osv. Og dog egner Solens Bevægelse sig ikke fuldstændigt til at afgive det savnede Normalur, eller rettere: den formaaer ikke directe at hjælpe os til en nøiagtig Tidsbestemmelse. Solens Bevægelse er nemlig ikke jævn, cl. v. s. den flyt- ter sig ikke altid lige hurtigt. Som man veed, hæver den sig op over Horizonten i Øst og bevæger sig høire om paa Himlen, gjennem Syd, hvor den naaer sin største Høide, eller culminerer, til Vest, hvor den atter gaaer ned. Det er ligeledes bekjendt, at Opgangs- og Nedgangspunktet kun ved Jævndøgnstid (20. Marts og 23. September) ligger lige i Øst og Vest; om Sommeren falde Opgangs- og Nedgangs- punkterne Nord for Øst og Vest, og om Vinteren falde de 6*