Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
II.
Mellem vore bedste Chronometre og de ældre Tiders
Sand- og Vandure er der en betydelig Forskjel, en Forskjel,
som vi med Bette kunne være stolte af. Men det er dog
klart, at det vilde see daarligt ud med alle vore Tidsbestem-
melser, hvis vi alene havde vore Ure at rette os efter. Vi
havde da kun den Udvei at erklære et eller andet godt Ur
for Normalur og stadig at rette alle de andre efter dette
for at faa Eenhed i Tidsangivelserne. Men selv det fuld-
komneste Ur har betydelige Mangler, og den nævnte Maade
at bestemme Tiden paa vilde derfor blive baade ufuldkom-
men og vilkaarlig. Heldigviis træder Naturen os imidlertid
imødekommende til Hjælp og leverer os, om vi saa maa
sige, selv det Normalur, hvortil vi trænge.
Det Naturfænomen, der først har tjent Mennesket som
Normalur, er Solens Bevægelse paa Himlen. Det er
ganske naturligt, at man først rettede sin Opmærksomhed
paa dette Fænomen, der jo i sig selv er saa iøinefaldende
og saa passende til Hensigten. Ved Solens Bevægelse frem-
kommer Afvexlingen mellem Dag og Nat, en Afvexling, der
har den største Betydning for omtrent alt vort Arbeide.
Ved Solens Bevægelse fremkommer endvidere de forskjellige
Aarstider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter, der tilsam-
men udgjøre det Tidsrum, vi kalde et Aar. Vi skulle siden
see, hvorledes det bliver muligt ved Hjælp af ganske
simple Instrumenter at faa Solen til at angive os mindre
Dele af Døgnet, nemlig Timer, Minuter osv. Og dog
egner Solens Bevægelse sig ikke fuldstændigt til at afgive det
savnede Normalur, eller rettere: den formaaer ikke directe
at hjælpe os til en nøiagtig Tidsbestemmelse.
Solens Bevægelse er nemlig ikke jævn, cl. v. s. den flyt-
ter sig ikke altid lige hurtigt. Som man veed, hæver den
sig op over Horizonten i Øst og bevæger sig høire om paa
Himlen, gjennem Syd, hvor den naaer sin største Høide,
eller culminerer, til Vest, hvor den atter gaaer ned. Det
er ligeledes bekjendt, at Opgangs- og Nedgangspunktet kun
ved Jævndøgnstid (20. Marts og 23. September) ligger lige i
Øst og Vest; om Sommeren falde Opgangs- og Nedgangs-
punkterne Nord for Øst og Vest, og om Vinteren falde de
6*