Om Tidens Udmaaling og Inddeling

54 Syd for Øst og Vest. Endvidere er Culminationshøiden større om Sommeren end om Vinteren; derimod foregaaer Culminationen bestandig lige over Sydpunktet af Horizon- ten, og Culminationsøieblikket er derfor baade let at finde og særlig skikket til Mærkepankt for Tidsinddelingen. Opstille vi en Stang lodret paa en flad Mark, behøve vi blot at passe paa, naar dens Skygge er kortest og viser lige mod Nord, for at faa Solens Culminationsøieblik at vide. Iagt- tage vi nu disse Øieblikke Dag for Dag og sammenligne vore Iagttagelser med et godt Ur, saa ville vi vel finde, at den ene Culmination bestandig indtræder omtrent 24 Timer eller et Døgn efter den anden; men nøiagtigt vil dette ikke slaa til. Lad os antage, det er et udmærket Chronometer, vi have for os, og at vi begynde vore Iagttagelser f. Ex. Juleaftens Middag! Solen vil den Dag culminere temmelig nøiagtig i det Øieblik, Uret viser 12, eller Solen og Uret ville den Dag vise Middag paa samme Tid; men allerede anden Juledag vil Solen komme næsten et Minut for seent; Nytaarsdag vil den komme næsten 4 Minuter for seent, og dette vil fortsætte sig, indtil den midt i Februar kommer over 14 Minuter, altsaa næsten et heelt Qvarter for seent til sin Culmination. Derpaa skynder den sig, saa at den midt i April atter har indvundet det Tabte; men nu har den ligesom faaet for stor Fart: den første Mai gaaer den allerede 3 Minuter for stærkt og midt i Mai 4. Derpaa mindsker den igjen Fart, saa at den midt i Juni gaaer rigtig, og derpaa kommer den atter bag efter. Sidst i Juli gaaer den over 6 Minuter for sagte, sidst i August gaaer den atter rigtig. Derpaa iler den foran, saa at den i Begyn- delsen af November kommer over 16 Minuter for tidlig, og dermed bliver den paa ny træt, saa at den Juleaften atter gaaer rigtig. Selvfølgelig er man fra Først af i Tvivl om, hvor vidt det er Solen eller Uret, der „gaaer galt“; ja man har vel endog størst Tilbøielighed til at skrive Uregelmæs- sigheden paa Urets Regning. Anstille vi Experimentet et Aar endnu, finde vi imidlertid, at Ujævnhederne gjentage sig ganske paa samme Maade; det bliver derved sandsynligt, at de skyldes Eiendommeligheder ved Solens egen Be- vægelse; og nærer man endnu Tvivl, levere Stjernerne