Om Tidens Udmaaling og Inddeling

55 os endelig et afgjørende Beviis for, at det forholder sig saaledes. III. Lad os tænke os en stjerneklar Nat paa aaben Mark! Jorden viser sig for os som en stor cirkelrund Flade, Him- len seer ud som en halvkugleformig Kuppel, der hvælver sig over denne Flade. Den Cirkellinie, hvor Himmel og Jord synes at støde sammen, kaldes Horizonten. Himmelhvæl- vingen er oversaaet med Stjerner, og disse bevare deres Stilling overfor hverandre uforandret, hvorfor man kan op- tage Kaart over Himlen og ved Hjælp af et saadant Kaart lærede forskjellige Stjerner og Stjernegrupper eller Stjerne- billeder at kjende. Enhver kjender f. Ex. Carlsvognen og Orion og veed, at enhver af disse Stjernegrupper seer ud idag som igaar, som ifjor og som de gjenfindes paa Kaartet. Betragte vi imidlertid Himlen opmærksomt i læn- gere Tid eller til forskjellige Tider med f. Ex. en Times Mellemrum, opdage vi, at den forandrer sit Udseende, idet alle Stjernerne i samlet Trup bevæge sig over den i samme Retning som Solen, nemlig høire om eller fra Øst gjennem Syd til Vest. Saaledes staaer f. Ex. Orion ved Juletid op i Øst mellem 5 og 6 om Eftermiddagen, culminerer i Syd omtrent ved Midnat og gaaer ned i Vest mellem 6 og 7 om Morgenen; og med Ori- on følger hele den øv- rige Skare; det seer ud, som om hele Him- melkuglen dreiede sig høire om, omkring en Axe fra Beskueren og op til den klare Stjerne i „Billedet“ den lille Bjørn, som, netop fordi den træffes af Axen, kaldes Polar- stjernen. Man fin- der (se Fig. 13) denne Stjerne ved at forlænge Polarstjerne Fig. 13. Carlsvognen og Polarstjernen. Karls vogn