Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
en Linie gjennem Baghjulene paa Carlsvognen, indtil den
træffer en klar Stjerne i et Billede af en lignende Form.
Om denne Sjerne synes nu alle de andre at dreie sig
høire om i mindre eller større Kredse efter deres forskjellige
faste Afstand fra den, men alle med samme Omløbstid. (Vin-
kelhastighed), saa at de beholde deres Stilling til hverandre.
For at faa et endnu klarere Billede af Sagen, ville vi i
Tankerne anstille et Par simple Experimenter. Vi vælge en
stor flad Mark til vort Observatorium og anbringe en Stang
i Jorden i en saadan Stilling, at den netop peger lige mod
Polarstjernen. For at den kan gjøre dette, maa vi her til
Lands give den en noget skraa Stilling. Trække vi fra det
Punkt, hvori den staaer, Linier mod de fire Verdenshjørner
Nord, Øst, Syd og Vest, finde vi, at Stangen hælder mod
Nord. Holde vi en Lodsnor til dens øverste Ende, vil Lod-
det komme til at hænge lige over Nordlinien, og Stangen
vil med denne Linie danne en Vinkel paa omtrent 56 Gra-
der, saa at den altsaa hælder 34 Grader for meget imod
Nord til at staa lodret.
Betragte vi nu Himlen fra Tid til anden, ville vi op-
dage, at Stangen vedblivende peger lige imod Polarstjernen,
og dette gjælder ikke blot for de forskjellige Tider af samme
Nat, men ogsaa for de forskjellige Nætter, ja Aar ud og
Aar ind. Polarstjernen bevarer altsaa sin Stilling paa Him-
len uforandret.
Lad os nu anbringe en cirkelrund Skive paa Enden af
vor Stang saaledes, at dens øverste Flade vender lige imod
Polarstjernen, eller saa at alle Skivens Radier danne rette
Vinkler med Stangen. Lad os ogsaa fra Skivens Centrum
trække Linier til Nord og Syd, Øst og Vest, og lad os ind-
dele Skivens Rand i 24 lige store Dele, saa at vi skrive 12
i Sydpunktet, 1, 2, 3, 4, 5, 6 om til Vestpunktet, 7—12 om
til Nordpunktet og endelig atter 1—12 fra Nordpunktet
gjennem Østpunktet tilbage til Sydpunktet! Vi tælle altsaa
høire om og komme til 12 i Nord og Syd, medens der
staaer 6 i Øst og Vest. Endelig anbringe vi en Viser paa
Skiven, som ikke blot kan dreie sig rundt paa denne, men
ogsaa om et Hængsel paa sin Axe løftes med Spidsen fra
Skiven.