Om Cirklens Kvadratur

6 a. s. güldberg: han viste, at Mekanikens Love ere evige Fornuftsandheder, hvis Opdagelse fordre lige saa dyb Tænken og lige saa nøjagtige Beviser som Arithmetikens og Geometriens Sætninger. Grækerne syslede med Forkjærlighed med Mathe- matiken, men især var Studiet af Geometrien tiltrækkende for dem. De fleste af de større græske Filosofer vare Geometre. En Undtagelse herfra gjør dog Sokrates; men hans Discipel, den berømte Platon, var derimod en ud- mærket Mathematiker, og man tilskriver ham den saa- kaldte analytiske Methode i Geometrien, der var epoke- gørende for den bele Mathematik 1. Platon satte Geo- metrien overordentlig højt, og det er bekjendt, at ingen erholdt Adgang til hans berømte Skole eller Akademi, med mindre han havde studeret Mathematik, Han besøgte Ægypten for at lære af dets Præster, Italien for at raad- spørge de ansete Pythagoræere, og han gik til Kyrene forat høre Mathematikeren Theodoros. Det var ved sin Hjemkomst fra disse Rejser, han grundlagde sit Akademi i Athen, hvorfra der udgik en hel Skare af udmærkede Videnskabsmand. Man fortæller om Platon, at han ikke lod nogen Dag gaa hen, uden at han meddelte sine Di- sciple en eller anden ny Sandhed i Geometrien, og han lærte, at Guddommen beskjæftigede sig altid med Mathe- matik. Herved mente lian utvivlsomt, at alle de Love, hvorved Gud styrer Universet, ere mathematiske Love, en Sandhed, som har bekræftet sig alt mere og mere, efter- som Mennesket har formaaet at trænge dybere ind i Naturens Hemmeligheder. Indtil Platons Tid synes det, som om Grækerne kun have beskjæftiget sig med Begyndelsesgrundene af Geo- (52)