Om Cirklens Kvadratur

CIRKELENS KVADRATUR. 9 og abstrakte Sandheder ved geometriske Figurer. Italieneren Galilei bliver den anden Grundlægger af Mekaniken; han gjennemforsker Himmelrummet og opdager med den af ham selv konstruerede Kikkert, at Solen har Pletter, noget man indtil da ansaa for den største Selvmodsigelse; lian paaviser, at det er Jorden, som bevæger sig om Solen og ikke omvendt. I Slutningen af det 17de Aarhundrede opdager Tyskeren Leibnitz og Englændøren Isaac Newton den forunderlige Regning, der benævnes Lendelighedsiøgning eller Differential- og Integralregning, og som skulde blive af højeste Vigtighed for de øvrige exakte Naturviden- skabers Fremskridt. Noget senere udgiver Newton sit epokegjørende Skrift «Principia« kaldet, der indeholder en hel ny Tlieori for Himmellegemernes Bevægelse, idet han opstiller den gjensidige Tiltrækningskraft mellem Legemerne som Bevægelsernes Aarsag og forklarer derved Stjernernes Gang i Himmelrummet ved mekaniske Love. Saaledes se vi Mathematiken at strække sit Herredømme videre og videre, fra Jorden til det umaalelige Verdensrum. Ogsaa i vort Aarhundrede ere store Fremskridt gjorte, nye Baner ere brudte, og Videnskaben er beriget med mere end én stor og smuk Opdagelse. Dog kan det ikke maale sig med de to foregaaende Aarhundreder. Imidlertid maa man ingenlunde — som enkelte antage — betragte Mathematiken som en afsluttet Videnskab, tvært imod maa man sige, at den hidtil kun har overski edet de første Begyndelsesgrunde, og det er sandsynligt, at der ligger et stortFelt aabent, der ikke frembyder større \ anske- ligheder, end at det lader sig bearbejde af den menneskelige Aand trods dens Indskrænkethed og Lfuldkommenhed., (55)