Om Cirklens Kvadratur

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1873

Forlag: Thielens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
CIRKELENS KVADRATER. 11 tilsidst komme til Ord, som vi ikke nøjere kunne forklare uden ved at anvende selve det Ord, som skal forklares, og, naar vi skulle bevise alt, tilsidst komme til Sand- heder, som vi ikke kunne bevise ved andre simplere og klarere Sandheder. Mathematikens Methode er vistnok ufuldkomnere og ringere end denne nævnte ‘Methode, men den er dog ikke mindre sikker og vis. Den kan ikke forklare alt, men hvad den undlader at forklare, er Ord, hvorom alle have samme Begreb, og hvis ForstaaeLse er os given saa at sige af Naturen selv; saadanne ere f. Ex. Ligestorhecl, større, mindre, Bum, Tid o. s. v. Alle andre Ord derimod, som den benytter, f. Ex. Vinkel, Triangel, Polygon, Cirkel o. s. v., forklarer den saa tydeligt, at enhver kan forstaa dem. Den kan heller ikke bevise alt, men hvad den ikke beviser, er Sandheder, der ere indlysende og klare i og for sig. Men alle andre Sæt- ninger, som den opstiller, beviser den med en saadan Klarhed, at det er umuligt at modsige dem. Ilvis man derfor vil lære, hvorledes man skal adskille mellem, hvad der er sandt og falsk, saa behøver man kun at betragte Mathematikens Fremgangsmaade; thi den lærer os det fuldkomment. Vistnok er dens Methode ikke absolut fuldendt; men den fører dog til Sandheden, og ingen anden Videnskab har i saa Henseende overgaaet den; thi hvad der overgaar Mathematiken, overgaar al menneskelig Magt og Evne3. Vi skulle dernæst talé lidt om Mathematikens Nytte. Man kan uden at gjøre sig skyldig i nogen Overdrivelse sige, at der gives faa Videnskaber, der ere saa nyttige og nødvendige som Mathematiken; Aarsagen hertil ligger vistnok for en stor Del deri, at de,n kun befatter sig med (57)