Om Cirklens Kvadratur

Forfatter: A.S. Guldberg

År: 1873

Forlag: Thielens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 513

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
CIRKELENS KVADRATUR. 3 Trekant, men en hvilken som helst. De nævnte Opdagelser med Hensyn til Firkantens og Trekantens Fladeindhold ere geometriske Sandheder, som vi den Dag i Dag bevise Rigtigheden af, og som komme til Anvendelse ikke blot i Landmaalingen, men ogsaa ved utallige andre Lejlig- heder. Oldtidens Vismænd indsaa dette, og det var en naturlig og nærliggende Tanke at fremstille i al Korthed og for sig alene, adskilt, fra de praktiske Anvendelser, de en Gang fundne Sandheder, der angaa de omtalte Figurer. Men herved var ogsaa Grunden lagt til Geo- metrien som Videnskab. Det næste Skridt var et nøjere Studium af disse simple Figurer, som den praktiske Landmaaling fremstillede for deres Øjne og ligesom tvang dem til at tænke over. Løsningen af en Opgave førte til en ny Opgave, og lidt efter lidt opdagedes en Række Sandheder, der angaa den rette Linie og de af samme dannede Figurer, Cirkelen og dens Forbindelser med den rette Linie, Ellipsen, Parablen o. s. v. Disse Sandheder stillede i Orden og Følge med tilhørende Forklaringer og Beviser danne, hvad vi kalde Geometri. Man antager, at de gamle Ægyptere vare de første eller i al Fald blandt de første, der paabegyndte Studiet af Geometrien. Rimeligvis har Landets Ejendommelighed tvunget dem til meget snart at beskjæftige sig med Land- maaling. Som bekjendt oversvømmer Nilen aarlig den frugtbare Del af Ægypten; hvor denne Flods Vande ikke naa hen, er Landet en Ørken. Ved Oversvømmelserne kunde det hænde, at flere af Grænsepælene mellem Ejen- dommene bortreves, og man var derfor nødt til at optage saa vidt muligt nøjagtige Karter over Ejendommene, for at ikke Tvistigheder skulde opstaa mellem Besidderne. Ogsaa (49)