I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

9 underjordisk Gang fra Efterslægtens Gaard over til Klosterbo- ligen ved Nikolaj, saa at Munkene derfra uset kunde slippe ud paa deres hemmelige natlige Besøg — den »Indgang« dertil, som man ved Skolens Ombygning i Halvfemserne mente at finde der, er vel snarere »en Hemmelighed«, hvori Gaardens første Ejer, Rentemester Henrik Müller, havde sine Penge gemt —, saa er det ganske givet, at der imellem den Gabelske Gaard og Huset ved »Hvælvingen«, paa den Grund, hvor den nuværende Bygning »Hvælvingen« ligger, har hersket en ualmindelig livlig Forbindelse, ogsaa hemmelig. Og med den naive Forargelse, der til Tider kan gribe og be- herske ophidsede Folkemængder, hvis dydige Indignation selv- følgelig kun bliver rent overfladisk, rettede man sine Skridt mod de Gabelske Ejendomme. Til al Ulykke var der Vinhandel i Kælderen i Gabels Gaard paa Østergade. Den plyndrede Pøbelen og tømte Vintønderne, hvorpaa de brugte dem til at staa op paa for at naa ind i Stue- etagen. Her og over hele Huset sønderrev de de gamle kost- bare Tapeter, slog alt Møblementet itu, og da der ikke var mere at komme i Hænde med her, lød Parolen: Til »Hvælvingen!« Det lille, skæve Hus, der spærrede Gaden, havde altid været en Torn i Øjet paa Folket; nu skulde det blusse! Og det kom det til, saa Gaden blev fri. Gabel, der jo var fuldstændig værgeløs, sendte Bud til Byens Politimester og dens Kommandant i Citadellet; men han fik det mærkværdige Svar, der vistnok skyldtes Guldberg, at Pøbelen hellere maatte have Lov at more sig; thi det, der ved slige Excesser kunde gaa til Grunde, var kun materielle Værdier, som Kongen godt senere kunde erstatte Gabel og andre, der led Skade; men rykkede Militæret og Politiet ud, kunde der ganske sikkert komme til at flyde Blod, ja, Menneskeliv kunde gaa tabt, og det var uerstatteligt. Da man Dagen derpaa kørte den sindssyge, forskræmte Kong Christian den Syvende rundt i Byen for at han skulde mod- tage det for Fremmedherredømmet befriede Folks Hyldest, maatte hans Karosse, der var aaben, ogsaa standse ved Hvæl- vingen og det plyndrede og nedbrændte Hus; han maatte rejse sig op og takke det retfærdige Folk, fordi det her havde udført