I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
en Gerning, der gav det rette Udtryk for, hvilke Vederstygge-
ligheder man var blevet befriet for, da Struensee, den ugudelige,
al Kirkefred foragtende Person, blev uskadeliggjort.
Men den, der ikke fik Erstatning, var Gabel. Han var øje-
blikkelig ruineret, og da hans Metier jo ikke havde været af
den aller skønneste Art, var der ingen, der tog sig af hans Sag.
Men ellers plejede der at være fredeligt omkring »Hvælvin-
gen«. Kirkegaarden omkring den gamle Kirke laa roligt med
sine ukrænkelige Grave og sine gamle krogede Træer og lave
Buske. Man kunde gaa der ind og hvile sig. Man kunde ogsaa
skraa igennem over til Skvaldergade (Skvalder betyder Mud-
der), men der var ikke mange, der kom der, og Følgen var, at
Kirkegaarden var et ret uforstyrret og hemmeligt Mødested for
unge Elskende. Der er adskillige af vore Romanforfattere, lige
fra H. F. Ewald til I. P. Jabobsen og Børge Janssen, som
har benyttet sig af dette Sceneri for deres Elskendes Stævne-
møder.
Selve Hvælvingen havde i de Tider ej heller megen Trafik.
Admiralgade havde jo Navn af, at den gennem den lille Prins
Jørgensgade førte fra »Strøget« o:Østergade til Holmen, og midt
i Gaden laa Admiralgaarden; men ved dens Ende var »det
lukkede Land«, Holmen (nu Gammelholm), der ligesom det nu-
værende Orlogsværft ikke var tilgængeligt for alle og enhver.
Saa kommer den store Katastrofe, Københavns Ildebrand i
1795, som rydder adskilligt op i Kvarteret ved Hvælvingen.
Historien ligger lige for:
Den 5te Juni 1795 opskræmmes Byen, der i Forvejen er ret
forskræmt af Slotsbranden Aaret før, ved Tretiden af Rygter
om, at det brænder paa Holmen. Der er nok, der kan brænde,
især paa »Dellehaugen«, bag det nuværende Niels Juelsgade,
hvor der ligger Tjærehuse og Bræddestabler og de store Jern-
baandsfade, der hører til Marinens Fadeværk, foruden Pokken-
holt og mange andre brændbare Sager.
Det stormer fra Øst, saa Ilden kan bæres ind over Byen. Hvor
rimeligt vilde det da ikke have været, om man hurtigst muligt
havde sat alle Kræfter ind paa at redde, hvad reddes kunde.
Men i Stedet opstaar der det yndigste Skænderi. Byens Brand-
major, BOYE JUNGE, har Ferie og ligger paa Landet paa Gam-