I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

Forfatter: Knud Bokkenheuser

År: 1920

Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI

Sted: København

Sider: 63

UDK: 061.5(489) Pet

DOI: 10.48563/dtu-0000091

ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
15 Aar siden sit Papir hos Urtekræmmeren eller Isenkræmmeren; og Pennene skar man selv; det var Fjerpenne, og det var lidt af en Kunst at give dem den rigtige Split; man brugte ikke Kon- volutter, men lagde sit Brev sirligt sammen og forseglede det med Lak eller Oblater. Om Frimærker er der jo ikke Tale, endsige om Postkasser; man maatte til den 11. Marts 1851 selv bringe sit Brev ned paa Gaden til det ambulante Postbud, som da ikke var rødt, men blaat, og betale Portoen til ham. Først den nævnte Dag fik vi Postkasser i København; de var da som nu røde, malede af en Fru Hildebrandt, hvis Slægt endnu har Eneret derpaa, og Frimærkerne kom omtrent samtidig. At Ordet »Konvolut« betyder noget sammenrullet, altsaa et Slags Hylster, er der vel ikke mange, der tænker paa, naar de nu lægger deres Brev i en saadan. I. Chr. Petersen er dog, som det vil fremgaa af det følgen- de, ikke den første Papirhandler her i Byen. Æren for dette tilkommer H. I. Bing, som netop i Aar for hundrede Aar siden grundede den første Papirhandel paa Hjørnet af Sværtegade og Pilestræde. Men det er lige saa betegnende for Bings praktiske Sans, at han lagde sin Forretning midt i den indre By, som det er for I. CHR. PETERSEN, at han valgte Halmstræde som første Stade for sin. Det var jo netop der omkring, at Livet, det sta- dig sig fornyende Forretningsliv samlede sig. Og- saa var der en Ting til, som blev afgørende for I. Chr. Petersen. Han kom til at bo i et nyt Kvarter midt i den gamle By. Det varede længe, inden man kunde samle sig og faa Raad til at bygge det nedbrændte Nikolaj-Kvarter op igen, og i Mod- sætning til, at det før var ret fornemt, blev det nu jævnt. Det var Folk, der vilde bestille noget, der byggede Husene derom- kring. For en Del var det for Resten velhavende Jøder, derom minder Peter Faber i »Stegekælderen«, hvor han lader Ma- dam Simonsen synge til sin Elskede: »Det første Sted, hvor vi skal hen, det skal jeg sige dig, min Ven, det er til den unge Hr. Simonsen, der henne paa Hjørnet af Hvælvingen!« — men vore gode Jøder har jo ogsaa altid hørt til vort bedste Borgerskab. I. Chr. Petersen havde Blik herfor, og han havde