I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920
Forfatter: Knud Bokkenheuser
År: 1920
Forlag: HARALD JENSEN BOGTRYKKERI
Sted: København
Sider: 63
UDK: 061.5(489) Pet
DOI: 10.48563/dtu-0000091
ET MINDESKRIFT I ANLEDNING AF FORRETNINGENS 75-AARS JUBILÆUM
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Aar siden sit Papir hos Urtekræmmeren eller Isenkræmmeren;
og Pennene skar man selv; det var Fjerpenne, og det var lidt af
en Kunst at give dem den rigtige Split; man brugte ikke Kon-
volutter, men lagde sit Brev sirligt sammen og forseglede det
med Lak eller Oblater. Om Frimærker er der jo ikke Tale,
endsige om Postkasser; man maatte til den 11. Marts 1851 selv
bringe sit Brev ned paa Gaden til det ambulante Postbud, som
da ikke var rødt, men blaat, og betale Portoen til ham. Først
den nævnte Dag fik vi Postkasser i København; de var da som
nu røde, malede af en Fru Hildebrandt, hvis Slægt endnu
har Eneret derpaa, og Frimærkerne kom omtrent samtidig.
At Ordet »Konvolut« betyder noget sammenrullet, altsaa et
Slags Hylster, er der vel ikke mange, der tænker paa, naar de
nu lægger deres Brev i en saadan.
I. Chr. Petersen er dog, som det vil fremgaa af det følgen-
de, ikke den første Papirhandler her i Byen. Æren for dette
tilkommer H. I. Bing, som netop i Aar for hundrede Aar siden
grundede den første Papirhandel paa Hjørnet af Sværtegade og
Pilestræde. Men det er lige saa betegnende for Bings praktiske
Sans, at han lagde sin Forretning midt i den indre By, som det
er for I. CHR. PETERSEN, at han valgte Halmstræde som første
Stade for sin. Det var jo netop der omkring, at Livet, det sta-
dig sig fornyende Forretningsliv samlede sig.
Og- saa var der en Ting til, som blev afgørende for I. Chr.
Petersen. Han kom til at bo i et nyt Kvarter midt i den gamle
By. Det varede længe, inden man kunde samle sig og faa Raad
til at bygge det nedbrændte Nikolaj-Kvarter op igen, og i Mod-
sætning til, at det før var ret fornemt, blev det nu jævnt. Det
var Folk, der vilde bestille noget, der byggede Husene derom-
kring. For en Del var det for Resten velhavende Jøder, derom
minder Peter Faber i »Stegekælderen«, hvor han lader Ma-
dam Simonsen synge til sin Elskede:
»Det første Sted, hvor vi skal hen,
det skal jeg sige dig, min Ven,
det er til den unge Hr. Simonsen,
der henne paa Hjørnet af Hvælvingen!«
— men vore gode Jøder har jo ogsaa altid hørt til vort bedste
Borgerskab. I. Chr. Petersen havde Blik herfor, og han havde