I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

16 ogsaa Øje for, at der gik en ganske ejendommelig Strøm af Ungdom netop ad disse Veje. Det var alle de Drenge, som skulde til Skole i Byens den Gang største Realskole, Efter- slægten paa Østergade. De skulde forsyne sig med Penneskaf- ter, Blyanter, Papir, — især Tegnepapir — for da lærte man at tegne rigtigt i Skolerne, og Drengene fra Efterslægten dimit- teredes direkte til Landkadetakademiet, hvor de kunde faa god Brug for geometrisk Tegning. Saa kom der Tegneinstrumenter til, og Petersen fandt ud af ogsaa at have en Passer og en Li- neal, meget andet behøvede man ikke i de Tider. Drengene fik, hvad de behøvede, og det vigtigste var, at de kom til at holde af den stille og rolige Petersen, som kendte dem alle ved For- navn. Følgen blev ganske simpelt den, at de mange velhavende Folks Sønner, der gik i Skolen i Friedenreichs og siden i Brix’s Tider — det var Sønner af Navne som Broberg, Holm- blad, Salomon, Puggaard og mange andre store Mænd paa Handelens Omraade, fra Barnsben fik indpodet den Lære, at sit Papir, sit Lak og sine Linealer skulde man købe hos Peter- sen, først i Halmstræde, siden ved Nikolaj Taarn, og samtidig blev Skolen selv, da den efterhaanden voksede til over 700 Ele- ver, en mægtig Kunde til Papir og de mange Karakterbøger, hvori Fag og Dage var smukt litograferede. Man kendte i de Tider ikke til at lade Pedellerne selv handle med den Art Nød- vendighedsartikler paa Skolerne. Men i hele Kvarteret blev Udtrykket »Op til Petersen« en Art Slagord, og det holdt sig i lange Tider. Om det kan jeg fortælle lidt, der maaske kan have Interesse: Det var altsaa Efterslægtens Drenge, Papirhandler Petersen i Begyndelsen fandt sine bedste Kunder iblandt. Men der blev jo ogsaa imellem drevet en Del ikke helt ærlig Spøg med det samme. Min Fader, der da — det var vel i Halvtredsernes Slutning og Begyndelsen af Treserne, havde Tilsynet paa Lege- pladsen, fik altid en Anmodning om, at Per eller Poul maatte have Lov til »at rende over til Petersen«, hvilket betød, at de skulde købe et Viskelæder, et Blyant eller lidt Papir. Selvfølgelig betød det for de ældre Drenge, at de gerne vilde en lille Smule paa Gaden. Men det lod man, som man ikke forstod. »Over til