I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

20 og gik op til Kontoret for at bede om et Ark. Grev Snoilsky, som jo var halvvejs Københavner fra sine Chr. Winther-Dage, smilede og sagde: »Noget jomfru=rent Papir har jeg ikke; der staar Bibliotekets Stempel paa. Hvis De vil have rent Papir, maa De gaa til Petersen.« — »Petersen?« spurgte jeg ganske desorienteret. »Ja, ham ved Nikolaj! Der købte baade Chr. Win- ther og Fru Julie og jeg vort Brevpapir.« Det var helt underligt at blive mindet om sligt oppe i Stock= holm, men ærlig talt forstod jeg godt, at »Petersen« i Forbin- delse med Papir saa langt borte som hos den grevelige Digter- Bibliotekar kun kunde betyde den eneste virkelige Papirhand- ler i København i de Dage, da han sværmede for Fru Julie Winther her nede i vor gode By. Der er fortalt saa godt og saa ærligt om I. Chr. Petersens Arbejde og Liv, om hans Kampaar og Trængselstid, til han naaede Sejren, at det ikke kan gøres skønnere; det er hans Neveu og Medarbejder, hans Arvtager, der har gjort det, og det vilde være ganske anmassende og uberettiget, om andre vilde forsøge at gøre det efter. Derfor aftrykker vi her den lille Pjece, som LOUIS PETERSEN i 1895 udsendte som Manu- skript om sin Farbroder og Læremester.