I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

19 nu, Drenge, A-Pennene var fra Petersen ved Nikolaj«. Derfor vidste enhver Efterslægtsdreng, hvor A-Pennene var de bedste. Men Agerskov havde ogsaa sin Kærlighed til »Petersen« —, derom vidner en lille Begivenhed, jeg selv har oplevet med Agerskov og Schandorph noget senere. Som vel nu Gud og Hvermand ved, havde gamle Agerskov aldrig selv skrevet en Tøddel ned, men han havde læst Korrektur paa »Hjortens Flugt«, han havde sværmet med Ludvig Bødtcher først i Italien, si- den i Lille Kongensgade og sidst i Sværtegade, og han var paa sine gamle Dage blevet Ven med Sophus Schandorph, paa hvis Bøger han læste en endogsaa meget kritisk Korrektur. Derfor tilegnede Schandorph ham ogsaa »Birgittes Skæbne«. Men der stod af og til ret raske Slag imellem Agerskov og Schandorph, naar den gamle Professor forlangte, at det hele skulde skrives om. Det var jo inden Fyldepennenes Tid, og naar saa Schandorph blev rigtig rasende og sagde: »Jeg har, Gud hjælpe mig, ikke mere hverken Papir eller Blæk!« — saa svarede Agerskov ganske blidt: »Saa sender vi Bud over til Petersen, han har nok af det«. »Petersen, hvem er Petersen?« spurgte Schandorph, og Agerskov svarede roligt med et Glimt bag sine Hornbriller: »Petersen, jeg troede kun, der var een Petersen i København, der handlede med det Papir, I Digtere kan skrive paa«. Selv har jeg oplevet den Scene to Gange, sidste Gang — det var i 1891, — hviskede Schandorph til mig: »Den gamle har den fikse Idé, at det kun er »Petersen«, der handler med Papir i København, men, skidt med det; vi sender Bud til Petersen, saa faar vi nok det rigtige«. Og der havde Schandorph Ret. Naar man sendte Bud til Pe- tersen, fik man det rigtige Papir, og der er sikkert ingen anden, der har sendt Bud samme Sted hen, som ikke har faaet det rigtige. Ganske ejendommeligt hænger dette sammen med en anden Oplevelse, jeg har haft. Det var i Sommeren 1899, at jeg traf Grev SNOILSKY, Sverigs Hæders-Digter, paa Kungliga Biblio= teket i Stockholm. Jeg havde selv været meget flittig paa Bi- blioteket i de Dage, og jeg vilde gerne sende et Par Ord hjem til min Kone, at alt gik godt; men saa manglede jeg Brevpapir