I. Chr. Petersens Papirhandel 1845-1920

 ■WÄR 38 Gang til en af Spidserne yttrede Tvivl om, hvorvidt man kunde tjene saa mange Procent paa en Artikel, svarede man ham: »Procent? her er slet ikke Tale om Procent!«*) — Disse Forhold afgav selvfølgeligt en gunstig Jordbund for en begyndende Papirhandler, der, som min Onkel, stillede smaa Fordringer til Livet, og de »moderate Priser«, der forekommer i lians ikke hyppige Annoncer fra den Tid, var sikkert mere end en Avisformel og har udentvivl skaffet ham mange Kunder. I Begyndelsen var det kun smaa Ordrer, han kunde give Fabrikerne: en Fabrikant skriver saaledes: »Wir haben Ihren kleinen, aber ange- nehmen, Auftrag empfangen«. Men hans Ordre blev efterhaanden større og mere velsete, da han dækkede prompte og ikke var Chicaneur**). En gammel Kopibog fra 1851 viser allerede forholdsvis betydelige Ordrer, f. Ex. én paa 1000 Gros Staalpenne etc. At lian tidlig blev Specialist i Tegnesager, skyldtes vistnok oprindelig den tilfældige Omstændighed, at førnævnte Architect Hagemanns Tegnekontor var paa 2. Sal i samme Hus i Lille Kongensgade, hvor min Onkel havde Boutik. Her tegnede den Gang Here yngre Architect«-, bl. a. afdøde Stillmann, der betragtede Boutiken som en Station, hvor de fik sig mangen en lun Passiar. Nogle af dem eller deres Kammerater har muligvis været Lærere ved Acade- miet, hvor de har anbefalet min Onkel, Andre har maaske paa deres Rejser i Udlandet sei og købt Papir og Tegnesager, som min Onkel paa deres Raad indførte her. Saaledes er det blevet mig fortalt, at min Onkel var den første, der indførte de senere saa bekjendte Guttkneckt- ske Blyanter, der afløste de hidtil næsten udelukkende benyttede Bly- anter fra Rehbach i Regensburgf), ligesom Tegnepapir i Buller vistnok først blev bragt i Handelen af ham. Dertil kom, at Firmaet Christiani & Grisson paa Kongens Nytorv, der havde havt stor Detailforretning med Tegnesager, var i Tilbagegang, i 1848 gik over i andre Hænder og ophævedes i 1858. Af en summarisk Fortegnelse, der findes over Omsætningen, har den stigende Progression fra 1852—1863 kun været ringe. Stigningen falder væsentlig paa Aaret 1857. Min Onkel belalle nu alle sine Varer contant, og 1854 sit første Afdrag af 200 Rbd. paa det af hans Fader ydede Driftslaan, som han stadig havde forrentet. 1857 indbetalte han hele Summens Rest og renoncerede paa sin Arvepart efter Faderen, der var *) I Adresseavisen beklagede en Prokurator Trojel sig i Octbr. 1845 over, at han hos Bing havde betalt 16 Mk. for et Gros Staalpenne, som han hos Isenkræmmer Møller paa Kjøbmagergade kunde kjøbe for 3 Mark., — hvilket fremkaldte et skarpt Tilsvar fra Bing med Overskrift: »Prø- ver paa, hvorledes en Prøve-Prokurator prøver paa at insinuere sig hos Publikum«. **) Den samme Fabrikant skrev en Gang til en af de daværende store Forretninger: »Wir wollen lieber mit kleinen Leuten arbeiten als mit grossen Chicaneurs«. t) Ogsaa i Blyantsfabrikationen forsøgte den indenlandske Industri sig, idet en Tømmermester Frost i Møllegade paa Nørrebro fra 1825 fabrikerede Tøminei-blyanter, der vare meget efter- spurgte endog i Udlandet. Som mange Opfindere forstod han ikke at udnytte sin Opfindelse. Da Isenkræmmerne indførte huns i Udlandet eftergjorte Blyanter, paastemplede hans Navn, lod han sit Originalfabrikat forhandle af en Høker i Vognmagergade.